Presse

#1 Valgønske fra Akademikerne

Akademikerne opfordrer den kommende regering til at sætte fart på at få mere viden ud i erhvervslivet.

Der er behov for at få mere viden og flere højtuddannede ud i de danske virksomheder. Nemmere adgang til viden for erhvervslivet er en forudsætning for at holde Danmark på vækstsporet og fremtidssikre det økonomiske grundlag for en stærk offentlig sektor.

Vi håber, at vores valgønske vil danne grundlag for politikernes diskussioner i valgkampen og udarbejdelsen af et kommende regeringsgrundlag.

  • Afskaf ledigheden for de nyuddannede fra universiteterne

Vi foreslår: En ny erhvervsordning, som bidrager til at skabe ca. 3000 nye jobs for nyuddannede i små og mellemstore virksomheder. Konkret foreslår vi, at der oprettes en særlig konsulentgruppe, som lokalt opsøger mindre virksomheder for at afdække deres vækstpotentiale og udforme en målrettet udviklingsplan. Ved siden af dette lanceres en vækstpilotordning, som skal styrke virksomhedernes mulighed for at ansætte højtuddannede. En ny vækstpilotordning betyder, at virksomheder ved at ansætte en akademiker kan få tilskud til 50 pct. af lønnen i en periode på op til 9 måneder. Netto vil staten spare 50 mio. kr. om året som følge af reducerede udgifter til dagpenge. Dertil kommer øgede skatteindtægter.

Finn R. Larsen, formand for Akademikerne, udtaler:

”God valgkamp til alle folketingskandidater.  Vi håber, at politikerne vil diskutere de forslag, som Akademikerne har lagt frem og som vil være med til at styrke grundlaget for fremtidig vækst i Danmark. De fortsatte muligheder for jobskabelse i Danmark hænger nøje sammen med, at vi sikrer erhvervslivet nemmere adgang til ny viden og højtuddannede medarbejdere”, siger Finn R. Larsen, formand for Akademikerne.

Akademikerne går til valg på fem forslag. Se dem alle her.

Mere information

Finn R. Larsen, formand for Akademikerne, 2966 6977, frl@ac.dk

Error loading MacroEngine script (file: Aside.cshtml)
[X]