Presse

Regeringen bøjer armslængden til universiteterne

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind har fået til opgave at lande regeringens forslag om politisk involvering i udpegningen af de eksterne bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsesformænd på de danske universiteter. Lovforslaget har netop været i høring, og Akademikerne har benyttet lejligheden til at advare om konsekvenserne ved at bryde armlængdeprincippet og indføre øget politisk styring af universiteterne.

”Jeg må sige, det undrer mig, at regeringen på den ene side giver udtryk for, at de overordnede rammer for ledelse på universiteterne på mange måder er velfungerende, men at man ikke desto mindre finder behov for at bryde så fundamentalt med den hidtidige brede politiske konsensus om vigtigheden af at sikre universiteternes autonomi. Det her er alvorligt, for det handler om akademisk frihed og universiteternes omdømme, også internationalt. Skal universiteterne kunne leve op til samfundets berettigede krav om at bedrive – politisk uafhængig – forskning og forskningsbaserede uddannelser på højeste internationale niveau, kan man ikke bøje armslængdeprincippet”, siger Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne.

Lovforslaget medfører samtidig en markant svækkelse af de ansatte og studerendes involvering i indstillings- og udpegningsprocessen. Hermed bryder lovudkastet med universitetslovens bestemmelse om medbestemmelse og medinddragelse som et bredt politisk flertal vedtog i forbindelse med den seneste større revision af universitetsloven i 2011. Ved at holde de universitetsansatte og studerende uden for indflydelse risikerer man at bidrage til, at bestyrelserne mister legitimitet og dermed svækker deres strategiske lederskab.

”Det er bekymrende, at man udviser en manglende forståelse for, hvad et universitet er. At man tilsyneladende ikke ser de universitetsansatte og studerende som en ressource og samarbejdspartnere, der bidrager til, at man kan finder egnede bestyrelseskandidater der matcher det enkelte universitets særlige profil. Jeg vil gerne minde om, at den øverste ledelses interne legitimitet er en afgørende forudsætning for god ledelse”, siger Lars Qvistgaard.

Akademikerne er enige i behovet for at erstatte universiteternes nuværende udviklingskontrakter med strategiske rammekontrakter. Med de nye strategiske rammekontrakter gøres der op med udviklingskontrakternes ensrettende pligtige mål, som nu erstattes med mere institutionsspecifikke mål. Akademikerne ser de nye rammekontrakter som et skridt i en god styringsmæssig retning.  

Læs Akademikernes høringssvar

[X]