Presse

Psykisk og fysisk arbejdsmiljø ligestilles - i loven

Folketinget har vedtaget, at arbejdsmiljøloven nu både omfatter det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Det er præciseret i det lovforslag, som Folketinget netop har vedtaget.

For at tydeliggøre at arbejdsmiljøloven både gælder det psykiske og fysiske arbejdsmiljø, bliver det nu skrevet direkte ind i formålsbestemmelsen. Hidtil har det kun fremgået af bemærkningerne til loven.
Arbejdsmiljøloven indeholder i paragraf 1 en formålsbestemmelse, hvor det fremgår, at der med loven tilstræbes at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet.

Paragraf 1 blev indført med arbejdsmiljøloven i 1975, og den er ikke blevet ændret siden. Det fremgår af bemærkningerne fra 1975 til paragraf 1, at loven omfatter både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.
Nu skrives det direkte i lovteksten.

Ved lovforslagets tredje behandling stemte 103 folketingsmedlemmer for og fem imod. Dermed er det altså blevet yderligere præciseret, at arbejdsmiljøloven både omfatter det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. 

Lovforslaget samler endvidere certifikatreglerne i arbejdsmiljølovgivningen og gennemfører mindre justeringer af arbejdsmiljøcertifikatordningen. Lovforslaget er det ene af de tre initiativer om psykisk arbejdsmiljø, som beskæftigelsesminister Mette Frederiksen lancerede i august 2012. De tre initiativer skal samlet sikre et bedre psykisk arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser.

Mht. til Arbejdstilsynets muligheder for at bruge de nye bestemmelser i sager om psykisk arbejdsmiljø på ar- bejdspladserne, afventes pt. beskæftigelsesminister Mette Frederiksens evt. underskrift af forslaget til den såkaldte rådgivningsbekendtgørelse, der vil være det formelle grundlag for at afgive et straks-påbud om rådgivning  i forbindelse med sager om psykisk arbejdsmiljø. Et forslag, Akademikerne, LO og FTF har kritiseret for at være for snævert, da det forslås, at et straks-påbud kun skal iværksættes ved sager om mobning, herunder seksuel chikane.

Link til lovforslaget:http://www.ft.dk/samling/20121/lovforslag/L112/index.htm

Link til de tre initiativer om et bedre psykisk arbejdsmiljø: http://bm.dk/da/Aktuelt/Pressemeddelelser/Arkiv/2012/08/Nu%20skal%20det%20psykiske%20arbejdsmiljoe%20sikres.aspx

For yderligere oplysninger:
Chefkonsulent Dorete Dandanell, Akademikerne, 40 72 59 68, dd@ac.dk

[X]