Presse

Positivt med bred enighed om innovationsfond

Efter et forhandlingsforløb af maratonkarakter indgik samtlige Folketingets partier i går endelig en aftale om Danmarks Innovationsfond – Fonden for strategisk forskning, højteknologi og innovation.

Det er positivt at arbejdet nu kan komme i gang, og at fondskonstruktionen kan tages for givet ved finanslovsforhandlingerne om fordeling af forsknings- og innovationsmidler.

Fonden skal sikre, at de offentlige investeringer i højere grad bidrager til at finde løsninger på samfundsudfordringer og til at skabe vækst og beskæftigel-se. Fonden skal både understøtte behovet for nye løsninger i danske virksom-heder og de nye samfundspartnerskaber om innovation, som tager udgangs-punkt i globale samfundsudfordringer og forventes igangsat fra 2014.

Dermed kan vi forhåbentlig se frem til en ny fond, der både bidrager til at skabe øget innovationskraft og giver virksomhederne lettere adgang til inno-vationssupport. Her bør den nye fondsbestyrelse særligt skele til Højteknolo-gifondens arbejdsform, hvor samarbejdet med virksomhederne er i fokus.

Akademikerne lægger således stor vægt på, at et af rationalerne bag den nye fondsdannelse har været at gøre adgangen til det offentlige innovationssystem enstrenget og enklere. Det er i særdeleshed vigtigt for den del af de små og mellemstore virksomheder, som ikke hører til blandt de mest innovative, og som har brug for en enkel adgang til rådgivning og støtte. 

Igangsættelse og finansiering af de nye innovationspartnerskaber har været det andet rationale bag fondsdannelsen, og her har vi stadig til gode at se, hvordan politikerne og fondsbestyrelsen vil gribe sagen an i praksis. For Aka-demikerne er det vigtigt, at der ikke bliver en ufrivillig bevillingspause, mens fondens sekretariat etableres, og bestyrelsen starter sit arbejde op. Der er brug for at alle midler er ude at arbejde også i omstillingsperioden.

Det er også vigtigt, at de mindre ordninger rettet mod virksomhederne, fx videnpilot og videnkupon ikke bliver "klemt", når arbejdet med de højprofile-rede INNO-prioriteringer og de store samfundspartnerskaber skal startes op. Det er derfor også afgørende, at den uafhængige fondsbestyrelse kommer til at arbejde i armslængde fra det politiske system, og at det nye sekretariat bliver selvstændigt og uafhængigt af ministeriets kommandovej.

Endelig finder Akademikerne det positivt, at der også er aftalt, at mandatet for Danmarks Forskningspolitiske Råd udvides, og at indsatsen for vidensam-arbejde, herunder tech trans, evalueres.

[X]