Presse

Ledighed marts 2019

- Faldende ledighed blandt akademikere - Flere dimittender men lavere ledighed - Kvindelige dimittender har svære ved at finde arbejde om efteråret

Faldende ledighed blandt akademikere

Den sæsonkorrigerede bruttoledighedsprocent i fuldtidspersoner var 5,0 pct. i marts måned, hvilket er 0,1 procentpoint lavere end samme måned sidste år. Sammenlignet med februar måned er bruttoledigheden faldet med 128 personer.

Flere dimittender men lavere ledighed

Aldrig har flere sommerdimittender været forsikret i marts måned (dvs. syv måneder efter dimission) end 2018-årgangen. Således var 10.742 personer forsat forsikret i marts måned. På trods af dette er bruttoledighedsprocenten i fuldtidspersoner lavere for 2018-årgangen end for de to foregående årgange. Herved har absolut flere sommerdimittender fundet beskæftigelse relativt hurtigere.

Kvindelige dimittender har svære ved at finde arbejde om efteråret

Forskellen i ledighedsprocenten for dimitterende kvinder og mænd forøges fra august til december i både 2017 og 2018 således, at de kvindelige dimittenders ledighed ikke falder nær så meget som de dimitterende mænds ledighed (jf. forsidefiguren). Dette er vel at mærke uden de store forskydninger i forholdet mellem antallet af forsikrede kvinder og mænd. Desuden er ledigheden for mænd og kvinder faldet hhv. 2,1 og 1,4 procentpoint sammenlignet med marts måned sidste år.

[X]