Presse

Ledighed juni 2019

Faldende ledighed blandt akademikere

Bruttoledighedsprocenten i fuldtidspersoner er 4,7 pct. i juni måned, hvilket er 0,2 procentpoint lavere end samme måned sidste år, jf. figuren. Dette fald er særligt bemærkelsesværdigt sammenholdt med stigningen i antallet af forsikrede medlemmer. Således er antallet af forsikrede medlemmer steget fra 318.877 til 331.238 på blot ét år, svarende til en stigning på 3,9 pct.

På trods af denne markante stigning i antallet af forsikrede medlemmer er ledighedsprocenten faldet, hvilket vidner om, at arbejdsmarkedet er blevet bedre til at absorbere akademisk arbejdskraft i perioden. 

Hen over sommermånederne dimitterer mange fra de videregående uddannelser og melder sig ind i a-kasserne. Det giver en stigning i medlemstallet, som det ses af figuren. Dimittenderne har en højere ledighed end de erfarne. Det ses også af figuren, hvor ledighedsprocenten stiger tydeligt i sommerperioden hvor dimittenderne melder sig ind, men daler i løbet af det efterfølgende år til omkring det oprindelige niveau. 

 

[X]