Presse

Ledighed februar 2017

Akademikerledigheden steg en smule i februar

Den sæsonkorrigerede bruttoledighed for akademikere er i februar måned på 14.133. I forhold til januar måned  er der tale om en stigning på 70. Sammenlignet med februar måned 2016 er der tale om en stigning i ledigheden på 1.852.

I samme periode er antallet af akademikere i arbejdsstyrken vokset med 11.919. Det vil sige, at der nu er ca. 10.050 flere akademikere i beskæftigelse end for et år siden svarende til en stigning i beskæftigelsen på 3,6 pct. i løbet af det seneste år.

 

17 pct. af dimittenderne fra februar sidste år var ledige et år senere

I februar måned 2016 dimitterede 1.194 akademikere fra de videregående uddannelser. I februar 2017 var der 201 svarende til 17 pct., som endnu ikke var kommet i beskæftigelse.

 

Stor stigning i antal sommerdimittender og deres beskæftigelse

Antallet af ledige sommerdimittender fra årgang 2016 er i februar i år steget med 800 i forhold til sommerdimittenderne fra årgang 2015 i februar i fjor. Dette skyldes hovedsageligt at antallet af sommerdimittender i 2016 er steget med 3.600 i forhold til årgang 2015 – jf. forsidefiguren. Det betyder samtidig, at der er ca. 2.800 flere i beskæftigelse i februar i år, sammenlignet med årgang 2015 i februar sidste år – hvilket er en stigning på over 40 procent.

Af de aktuelle figurer på side 2, fremgår det yderligere, at til trods for den historisk store årgang af sommerdimittender fra 2016, følger denne årgang i grove træk de samme tendenser som årgangen fra 2014 og 2015. Endelig er det også muligt at se bruttoledighedsprocenten for årgang 2016 sammenlignet med årgangene fra 1996, 2001, 2006 og 2011 for et bredere historisk perspektiv.

[X]