Presse

Lancering af ny AC-hjemmeside

AC opgraderer på nettet

Overblik. Tilgængelighed. Inspiration. Det er nøgleordene bag vores nye hjemmeside, som netop er gået i luften. Net-initiativet udspringer af et ønske om at gøre det nemmere for de besøgende at bruge AC. Derfor har vi i fornyelsesprocessen taget udgangspunkt i de forslag og idéer, som vi løbende modtager fra vores brugere.

Aktualitet mere i højsædet
Som bruger vil du hurtigt opdage, at det er et mere opdateret AC, du nu møder på www.ac.dk. Et mere levende og brugervenligt design spiller her en fremtrædende rolle - sammen med et større fokus på nyhedsformidling og hele det brede faglige afsæt, som præger vores arbejde. 

De konkrete nyskabelser er bl.a.
• En opdateret grafisk profil, som også løfter læsbarheden

• En navigationsstruktur, der gør det nemmere at få indsigt i AC's arbejde - og hente inspiration

• Nye services som tilmelding til AC's nyhedsbrev "ACtuelt", arrangement- og mødekalender og AC i pressen

Vi glæder os til at se dig på www.ac.dk.

Yderligere oplysninger om hjemmesiden
- kontakt Jens Alkjær, kommunikationskonsulent AC, mail: jal@ac.dk,
tlf.: 2249 5856.

[X]