Presse

Kommissionsformand afviser en dimittendsats på 70 pct.

Politiken kunne i dag bringe en historie, der skaber det indtryk, at Dagpengekommissionens formand, Nina Smith, undsiger kommissionens anbefaling om en dimittendsats på 78 pct. Nina Smith præciserer sin udtalelse til ftf.dk og understeger her, at det er en dårlig ide at sænke dimittendsatsen yderligere end de 4 procentpoint, som kommissionen har anbefalet.

"Da jeg startede ud med at overveje satsen, tænkte jeg 70 pct., men så snart vi regnede på det og sammenlignede med kontanthjælpssystemet, blev det klart, at det var en dårlig idé, fordi dimittenderne skal være i a-kasse systemet og have fordel af at være der. Derfor landede vi på 78 pct.", siger Nina Smith til ftf.dk.

Finn R. Larsen, formand for Akademikerne, udtaler:

”Jeg er glad for, at Nina Smith klart markerer, at hun ikke mener, at politikerne bør sænke dimittendsatsen yderligere. Og jeg er helt enig med kommissionsformanden i, at det vil blive endog meget dyrt for staten, hvis de nyuddannede ikke bliver en del af dagpengesystemet, men i stedet vælger at tage chancen og i tilfælde af ledighed trække på de sociale ydelser i stedet”, siger Finn R. Larsen, formand for Akademikerne.

Læs hele ftf.dk historien her

Error loading MacroEngine script (file: Aside.cshtml)
[X]