Presse

Kom og vær med når ArbejdsmiljøPrisen 2015 uddeles

ArbejdsmiljøPrisen uddeles for 10. gang den 26. november 2015 kl. 9.30 – 16.00 på Crowne Plaza i København S. Nominerede og vindere udvælges af en dommerkomité, der består af repræsentanter fra DA, LO, KL, FTF, Lederne og Akademikerne.

ArbejdsmiljøPrisen uddeles til fire vindere inden for kategorierne arbejdsulykker, muskel-skeletpåvirkninger, psykisk arbejdsmiljø og samarbejde om arbejdsmiljø.

I anledning af 10-års jubilæet for Arbejdsmiljøprisen uddeles en særlig ærespris, som overrækkes af beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen.

Derudover vil være oplæg fra John Christiansen, administrerende direktør i Lån & og Spar, Jens Romundstad, salgsdirektør i Fakta, og Michelle Hviid, foredragsholder og inspirator.

Deltagelse er gratis. Du kan tilmelde dig og læse mere om prisuddelingen på www.arbejdsmiljøprisen.dk

[X]