Presse

Hvad blev der af iværksætterne i regeringens udspil?

Regeringens erhvervs- og vækstudspil har vægten på initiativer, der gavner de store virksomheder, mens den vækst og beskæftigelse, som skabes af de mindre virksomheder og iværksættere, ikke får meget medløb. Der er et par fornuftige globaliseringsinitiativer, men ellers er udspillet mest et stoppested på vejen mod de bebudede strategier for Danmarks digitale vækst, deleøkonomi og cirkulær økonomi. Regeringen vil gerne sætte penge af, men de løfter stadig ikke sløret for indholdet af strategierne.

Det skal være nemmere for danske virksomheder at vokse sig store, lyder det i regeringens erhvervs- og iværksætterudspil ”Sammen om fremtidens virksomheder”, men det forekommer at være et udspil, som først og fremmest understøtter væksten i de store virksomheder.  

”Det er da bestemt prisværdigt, at regeringen har blik for og vil sætte ind over for de vanskelige økonomiske vilkår for små virksomheder, men de foreslåede initiativer vil kun i begrænset omfang hjælpe målgruppen af små virksomheder og iværksættere”, siger Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne. ” Det er ret svært at se, hvor man finder iværksætterinitiativerne i dette udspil. Og hvis man ønsker at skabe beskæftigelse, så skal man indregne, at nystartede virksomheder er dem, der systematisk skaber flest job, mens de store og ældre virksomheder systematisk nedlægger job”, fortsætter Lars Qvistgaard.

Med undtagelse af forslag om bedre vilkår for medarbejderaktier er det svært at se, hvordan de foreslåede initiativer kan få afgørende betydning for opstartsvirksomheder. Til gengæld mangler der i Danmark midler i form af ”klog kapital”, dvs. rådgivning og viden fra internationale iværksættermiljøer, der vil kunne bidrage til at booste det danske iværksættermiljø. Desuden er der gode erfaringer med at inddrage internationale iværksætterekspertise fra den eksisterende iværksætterpilotordning, som Akademikerne forventer videreføres.

Nu må regeringen konkretisere digitaliseringsinitiativerne
Akademikerne bifalder prioriteringen af digitaliseringen i udspillet og kan kun tilslutte sig, at danske virksomheder skal være frontløbere inden for digitalisering og nye forretningsmodeller. Der skal sættes ind for at skabe en øget digitalisering i virksomhederne, private såvel som offentlige, og Akademikerne mener, at regeringen er inde på de rette temaer inden for digitalisering, om end en konkretisering savnes.

 ”Det er nødvendigt at øge de digitale kompetencer både i SMV’erne og i arbejdsstyrken generelt. Som det digitale Vækstpanel tidligere har fremhævet i sine anbefalinger, så er der en stor produktivitetsgevinst at hente ved digitalisering, men det kræver, at både ledere og medarbejdere har de fornødne kompetencer til at anvende teknologierne - og i fællesskab ser de innovative fordele i digitalisering,” udtaler Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne.  

”Derfor venter jeg også spændt på, at regeringen bliver mere konkret, end det vi ser i dagens udspil. Vi indgår meget gerne en dialog om, hvordan vi kommer videre med disse mål. For udover fokus på digitale kompetencer bliver det også helt centralt for et styrket, digitalt Dan-mark, at vi får sat fokus på etikken omkring big data og datasikkerhed – og derfor foreslår vi bl.a., at der nedsættes et digitalt etisk råd”, fortsætter han.

Deleøkonomi – der mangler fælles spilleregler og transparens
Det er vigtigt, at regeringen er med til at understøtte udvikling af nye forretningsmodeller til gavn for både virksomhederne, brugerne og samfundet, men nu har regeringen endnu en gang udskudt den længe lovede strategi for deleøkonomi, som nu ventes lanceret i efteråret 2017.

Akademikerne og HK har i fællesskab nedsat ”Ekspertpanel for platformsøkonomi”, hvor udvalgte arbejdsgivere, digitale platforme og eksperter har drøftet muligheder og udfordringer i platformsøkonomien. Panelet peger på, at det er vigtigt med fair og fælles rammer for alle virksomheder, herunder samme regler vedr. indberetning af virksomhedsoplysninger og beskatning. Derudover skal der være transparens vedr. forbrugerbeskyttelse, dvs. hvilke regler der gælder for brugere af ydelser, tjenester, services, der formidles/leveres via digitale platforme. Endelig skal der være en fornuftig balance mellem konkurrence- og arbejds-/aftaleret.

Vi vil derfor opfordre regeringen til at inddrage disse perspektiver i arbejdet med en national strategi for deleøkonomi og til at invitere relevante parter med til drøftelserne herom.

Cirkulær økonomi – en innovativ arbejdskraft skal der til
Regeringen vil afsætte en pulje til initiativer, der skal indgå i en kommende strategi for cirkulær økonomi, som bl.a. ”skal bidrage til at understøtte en grøn omstilling”. Cirkulær økonomi er dog andet og mere end ”grøn vækst”, idet det repræsenterer et opgør med den måde, vi i dag producerer og forbruger på. Desuden forudsætter cirkulær økonomi en innovativ arbejdskraft, for at man kan udnytte det fulde potentiale og udvikle og skabe nye løsninger. Disse aspekter bør afspejles i den strategi for deleøkonomi, som regeringen vil præsentere i efteråret 2017.

Globaliseringsinitiativer giver øget forskning, vækst og beskæftigelse
Det er positivt, når regeringen foreslår, at virksomhederne får et højere skattefradrag for forskning og udvikling med en indfasning fra 2020 til 2026 fra de nuværende 100 pct. til 110 pct. Det kan øge den private sektors investeringer i forskning, men der kan dog blive en vis substitution, idet virksomhederne måske alligevel ville have øget deres forskningsaktivitet. En tilsvarende ordning burde komme de mindre virksomheder til gode, idet man, som Akademikerne tidligere har foreslået, kunne give skattefradrag for innovationsaktiviteter i SMV’erne.

Forslaget om en udvidelse af forskerskatteordningen fra 5 til 7 år trækker også i den rigtige retning, idet det giver universiteter og virksomheder mulighed for at tilbyde højtuddannede nøglemedarbejdere en længere ansættelse på gunstige vilkår. Det giver bedre mulighed for at rekruttere og fastholde de rigtige udenlandske talenter. Også dette forslag er mest for de store virksomheder, og for at skabe en vis balance foreslår Akademikerne, at der på finansloven afsættes ekstra midler til landdistriktsvækstpilotordningen, som er meget populær blandt de SMV’ere, som gerne vil rekruttere deres første højtuddannede medarbejder.

Endelig foreslår regeringen, at der afsættes en pulje på 30 mio. kr. årligt til udmøntning af initiativer, der skal understøtte og forbedre rammevilkårene for Life Science. Det lyder yderst fornuftigt, men også på dette punkt mangler en konkretisering af forslagene, som først kommer i en vækstplan i løbet af efteråret 2017.


[X]