Presse

Fremtidens arbejdsgiver er en app

Den digitale udvikling og deleøkonomien er i gang med at fortrænge faste stillinger og gøre langt flere til løst ansatte. Det fortalte forfatter og ekspert i platformsøkonomi Steven Hill fra USA på et netop afholdt gå-hjem-møde hos Akademikerne. Det er nu, fagbevægelsen skal på banen, hvis lønmodtagerne skal forberedes til det nye arbejdsmarked.

For få år siden var digitale apps på telefonen og deleplatforme som Über, Airbnb og Upwork ukendte fænomener. Nu er apps og deleplatforme en naturlig del af hverdagen og noget de fleste ikke kan være foruden, når det kommer til at pleje sociale relationer, forbruge og holde sig orienteret i omverdenen. Den nye teknologi gør det nemt og hurtigt at skabe kontakt og dele viden som aldrig før.

I dag har de digitale platforme også bredt sig til arbejdsmarkedet. Jobportaler og freelance-apps gør det nemt at tilbyde sin arbejdskraft over hele verden. Med teknologiens hjælp kan mange opgaver løses uafhængigt af sted, og relationen til arbejdsgiver er den samme uanset, om det er store firmaer eller andre freelancere, som betaler for ydelserne.

Ny virkelighed for arbejdstagere
Udviklingen åbner for en helt ny verden for arbejdstagere. De nye deleplatforme gør det hurtigt at byde ind på jobs og opgaver og i et omfang, som er hidtil uset. Det betyder, at arbejdstageren nu har mulighed for at udnytte sine kompetencer til at leve et andet arbejdsliv end den traditionelle lønmodtager med fokus på faste stillinger.

Fremtidens arbejdskraft kan tjene penge og opbygge nye karriereveje ved at tænke digitale platforme og apps ind som arbejdsgiver. Betydningen af den teknologiske udvikling som central for organiseringen af arbejdsmarkedet og udviklingen af en ny form for økonomi er ved at vise sig. 

Eksplosion af apps i USA
Steven Hill fortæller, at USA inden for få år har oplevet en eksplosion af nye apps og deleplatforme, som formidler opgaver og arbejdskraft. De nye muligheder har gjort det mere effektivt for folk at finde arbejde. Også lønmodtagere uden uddannelse har fået nemmere adgang til jobs. Men det har skabt en situation, hvor 20 pct. af alle nye jobs er opgavebestemte kontrakter eller tidsbegrænsede freelancestillinger.

Antallet af løst ansatte i Danmark vokser
Løst ansatte har altid udgjort en del af arbejdsmarkedet i Danmark. Men de digitale nybrud skubber på en udvikling, hvor der sker en stigning i antallet af selvstændige uden ansatte (freelancere). Siden 2010 er antallet af selvstændige i Danmark uden ansatte steget fra 108.100 til 144.600 i 2013.

I dansk erhvervsliv hilses udviklingen velkommen. I den globale, digitale økonomi bliver virksomhedernes efterspørgsel på arbejdskraft mere konkurrencepræget. Det øger forventningerne til arbejdstagernes fleksibilitet.

For mange arbejdstagere betyder det en situation med nye arbejdsvilkår, frihed og fleksibilitet, og det giver en oplevelse af at have mere indflydelse på egne arbejdsvilkår. Nogle freelancere vil opleve, at de i højere grad får lov til at dyrke deres faglighed, som de har lyst til, fordi de selv er herre over, hvilke jobs og opgaver de påtager sig. Ifølge Steven Hill drives flere og flere virksomheder i USA ud fra en helt ny tankegang. Frem for at basere forretningen på fastansatte går de en anden vej og satser på løst ansatte. Devisen er, jo færre fastansatte des bedre. Virksomhederne ønsker dermed at effektivisere forretningen ved at minimere lønomkostningerne.

Hvor er de nye jobs?
Steven Hill pointerer samtidig, at efterspørgslen på arbejdskraft ikke er det eneste, som står til at ændre sig dramatisk. Det gælder også for de typer opgaver, arbejdskraften i fremtiden skal løse. Den stigende computerkraft fører allerede nu til en teknologisk automatisering af mange arbejdsopgaver, der før blev håndteret af mennesker. Det ses bl.a. inden for sundhedssektoren i funktioner som radiologi på hospitaler og automatisering af arbejdsgange på apoteker, hvor computere spiller en større og større rolle i opgaveløsningen og dermed i stigende grad overflødiggør ansatte læger og farmaceuter. Steven Hill peger på universiteterne som et andet område, hvor der kommer til at ske store forandringer. I takt med at teknologien bliver mere effektiv, bliver det muligt at udbyde kvalitetsundervisning online og globalt i en helt anden skala end nu. Det øger konkurrencen og de studerendes efterspørgsel og kommer dermed til at udfordre universiteterne og deres undervisere. Også mange akademikerjobs er udsatte.

Det nye arbejdsmarked medfører, at mange akademikere får muligheden for at få et langt mere varieret karriereforløb end i dag. Der vil være stort fokus på at tilrettelægge sin tilknytning til arbejdsmarkedet, så det passer til de nye udviklings- og indtjeningsmuligheder, som markedet åbner op for. Alt sammen områder, hvor fagbevægelsen spiller en væsentlig rolle.

De unge rider på bølgen
I USA er udviklingen først og fremmest kommet den yngre del af arbejdsstyrken til gode, lyder det fra Steven Hill. Det skyldes, at unge oftere er glade for at være freelancer og løst ansat på grund af de mange muligheder for skiftende opgaver. I den periode, hvor man stifter familie, oplever de fleste dog et behov for mere tryghed i arbejdslivet. Steven Hill peger på, at den ny app-økonomi endnu ikke har vist sig som et slaraffenland for en særlig stor del af arbejdsstyrken. 50 pct. af alle jobs skabt i den ny økonomi aflønnes til minimumsløn. Oveni er der mange eksperter, der mener, at den ny økonomi inden for de næste årtier vil fjerne flere jobs, end den skaber.  

Mens udviklingen fejer henover det amerikanske erhvervsliv og arbejdsmarked, har vi endnu til gode at se de samme konsekvenser af digitaliseringen og den nye økonomi i Europa. Men det er nu, fagbevægelsen skal på banen og begynde at forberede sig, hvis den stadig ønsker at stå stærkt.

Fagbevægelsen i fremtiden
Steven Hill lægger understreger, at mange af de rettigheder, lønmodtagere tager for givet, er væk i den nye økonomi. Løn under sygdom, løn under barsel, pension etc. er alt sammen goder, erhvervslivet langt nemmere slipper uden om at forholde sig til. Her har fagbevægelsen en vigtig opgave at spille. I USA ønsker fagbevægelsen ikke at organisere deltidsansatte af frygt for at det vil underminere antallet af fuldtidsansatte. Dette er en uholdbar defensiv strategi på problemstillingen.  

[X]