Presse

Finanslovsforslag uden overraskelser

Offentliggørelsen af årets finanslovsforslag druknede delvist i præsentationen af regeringens udspil til 2025-plan, og det er også i sidstnævnte udspil, at de interessante nyheder skulle findes. På finansloven lægges der op til at videreføre hovedlinjerne fra 2016-finansloven.

Det nye finanslovsudspil rummer dog enkelte nye og positive akademiker-relevante initiativer, fx mere fleksible barselsregler for selvstændige og flere midler til eksportordninger inden for grøn teknologi og energi. Desværre må det konstateres, at når det gælder om at investere mere i forskning og uddannelse, så er der ingen positive overraskelser.
 
Positive takter på vækst- og iværksætterområdet

Mere fleksible barselsregler for selvstændige
Der er afsat 10 mio. kr. årligt til at give selvstændige mulighed for at genoptage arbejdet i op til 25. pct. af den normale arbejdstid og modtage barselsdagpenge svarende til 75 pct. af satsen ved fuldt fravær. Ordningen ikke er omkostningsneutral, så derfor er det ikke kun fleksibiliteten man sikrer. Med forslaget tyder det på, at der sker en ”overkompensation” i forhold til lønmodtagere i tilsvarende situationer. Det skal måske ses i sammenhæng med, at regeringen tidligere har nedlagt barselsudligningsordningen for selvstændige, og nu får de så lidt ekstra her.

Akademikerne synes, at der er fine takter i forhold til at sikre større fleksibilitet for de selv-stændige på barsel. I dag kan man som selvstændig alene genoptage arbejdet under barsel enten på halv tid (og med halv kompensation og tilsvarende forlængelse af orloven) eller på fuld tid (med fuld kompensation/fulde dagpenge). En beskæftiget lønmodtager kan derimod efter aftale genoptage arbejdet med den andel man ønsker sig fx 1 dag om ugen mod en til-svarende forlængelse/udskydelse af orloven.

State of Green
Regeringen vil fortsætte det offentlige-private konsortium State of Green med en bevilling på 10 mio. kr. årligt i perioden 2017-2020.

Akademikerne deler regeringens ambitiøse målsætning om, at dansk erhvervsliv skal være førende inden for grøn teknologi og opfatter State of Green som en god platform for forskellige partneres samarbejde om at brande det grønne Danmark.

Akademikerne ser dog gerne, at regeringen pålægger platformen at åbne sig op overfor nye brancher, organisationer og partnere, som kan være med til at vise omverdenen, at grøn øko-nomi handler om mere end klimavenlig produktion – og at Danmark udvikler bæredygtige brancher indenfor alle sektorer.

Videreførelse af turismeselskaber
Regeringen vil sammen med Danske Regioner videreføre indsatsen med at udvikle dansk tu-risme i de to selskaber Dansk Kyst- og Naturturisme og Dansk Erhvervs- Og Mødeturisme med i alt 8,5 mio. kr. årligt i 2017-2018.

Akademikerne deler bekymringen omkring den lave produktivitet i turismeerhvervene samt optimismen omkring de potentialer, der er at hente i øget turisme i Danmark. Det er dog vig-tigt, at udviklingen sker i nøje overensstemmelse med andre hensyn, så som miljø – samt tænker de nye digitale muligheder helt ind i udviklingen af nye koncepter og tiltag. Derfor bi-falder Akademikerne fortsættelsen af arbejdet i selskaberne - men ønsker dog en mere ambiti-øs strategi eksempelvis for at hente nye kompetencer i turismeerhvervet.

Eksportordning på energiområdet
Regeringen ønsker at indføre en ny energiordning på i alt 10 mio. kr. i perioden 2017-2019 for at udløse det store potentiale for danske virksomheder i øget eksport af grøn energiteknologi.

Akademikerne deler regeringens opfattelse af det store potentiale, der er at hente for eksport af danske, grønne energiløsninger og vil derfor med interesse følge ordningen. Akademikerne anbefaler, at der gøres forsøg i denne ordning med at inddrage medarbejderne i de deltagende virksomheder i selve eksportarbejdet både i form af medarbejderudvikling og innovation - og som ambassadører for dansk know how.

Besparelserne på uddannelse og forskning fastholdes
På forsknings- og uddannelsesområdet er regeringens finanslovsforslag for 2017 desværre mere af den samme triste og uambitiøse læsning fra sidste års finanslov. Sparepolitikken for uddannelse og forskning udrulles med uformindsket styrke. Der lægges igen op til, at forsk-ningsinvesteringerne kun lige når op på 1,03 pct. af BNP og uddannelserne skal fortsat levere et omprioriteringsbidrag på 2 pct. og videreføres til 2020. Dette betyder, at besparelseskravet der i finansloven for 2016 blev italesat som midlertidigt, nu foreslås forlænget med et ekstra år.

Der ud over har Uddannelses- og Forskningsministeriet skullet finde yderligere besparelser inden for sit ressort. Blandt andet foreslås en takstreduktion i universiteternes internationalise-ringstilskud pr. studerende fra 4.700 kr. til 3.500 kr. Af gode elementer er trods alt, at rege-ringen fastholder taxameterløftet på humaniora og samfundsvidenskab, ligesom den 3-årige budgetsikkerhed fastholdes.

Reserve til forhandlingerne om finansloven for 2017
Regeringen har afsat en fohandlingsreserve på 1,6 mia. kr. årligt i perioden 2017-2020. Reser-ven skal disponeres til højt prioriterede initiativer og temaer i forhandlingerne om finansloven, og dermed bliver der bedre spillerum til at belønne de kommende aftaleparter.

Der kunne ligge en politisk mulighed i at drøfte konkrete initiativer med oppositionspartierne – initiativer som kunne have deres særlige interesse, og som de kunne tage sig betalt med i for-handlingerne. En mulighed er at sætte Akademikernes forslag om 100 mio. kr. pulje til øget tværregional mobilitet og match indenfor vækstbrancherne i spil.

Arbejdsmarkedets parter, universiteter og øvrige relevante uddannelsesinstitutioner samt større kommuner samt regionerne bør indgå i en arbejdsgruppe, som både får til opgave at udforme konceptet for puljen og de overordnede linjer for udmøntningen. Puljen skal bl.a. kunne bruges til opkvalificering af både ledige og nyansatte, som skal flytte sig tværs over regionale arbejdsmarkedsregioner eller fra offentlig til privat sektor til deres nye job.

Hvad finder man ikke i det foreliggende finanslovsforslag?

Arbejdsmiljø prioriteres ikke
Trods regeringens ønske om at få flere i job og færre på offentlig forsørgelse, præsenterer regeringen et finanslovsforslag, der glimrer ved sit fravær af prioritering af arbejdsmiljøområdet. En styrket forebyggelse og indsats for at forbedre arbejdsmiljøet, er et af de bedste redskaber til at kunne mindske antallet af personer, der grundet psykisk eller fysisk nedslidning ender på offentlig forsørgelse. Akademikerne vil fortsat arbejde for, at det bliver et område, der prioriteres.

Trepartsaftalen
Implementeringen af trepartsaftalen i forhold til finansloven vil komme senere som en del af regeringens egne ændringsforslag til finanslovsforslaget.





[X]