Presse

Et individuelt beskæftigelsessystem – eller hvad?

”Akademikerne er helt enige med regeringen i, at beskæftigelsessystemet skal tage udgangspunkt i den enkelte lediges behov. Derfor er vi uforstående overfor, hvorfor at ledige med en videregående uddannelse skal behandles som én samlet gruppe, hvor alle fratages muligheden for at få tilbudt et relevante kursus eller uddannelsestilbud, der ellers kan bringe den ledige i job. Det er da ikke et system med fokus på den enkelte” siger formand for Akademikerne Finn R. Larsen

Akademikerne bakker op om, at det er en styrke for både samfundet og de ufaglærte ledige, der har motivationen til at tage en faglært uddannelse, at der investeres i dette uddannelsesløft. For de højtuddannede skal der dog også være mulighed for at anvende uddannelse eller kurser, hvis det er det der skal til for, at en højtuddannet kan ansættes i et konkret job.

”Djøf og Håndværksrådet har beregnet, at der kan skabes op til 40.000 akademikerjobs i de mindre virksomheder. Hvis et uddannelsestilbud eller kursus kan medvirke til, at akademikeren selv kan skabe et nyt konkret job, er det så ikke smart at jobcentret kan tilbyde den højtuddannede et sådan kursus? spørger Finn R. Larsen

Netop matchet mellem private virksomheder og højtuddannede er afgørende for, at vi kan øge produktiviteten og væksten i en række brancher og virksomheder. Akademikerne havde derfor gerne set at regeringen med udspillet, havde haft et større erhvervspolitisk fokus på også at skabe nye jobs. Med en forlængelse af Trainee-indsatsen, der for akademikernes vedkommende er afviklet som Akademikerkampagnen, skabes der de næste to år mulighed for fortsat håndholdt at matche mindre virksomheder og ledige akademiker.

”Jeg er rigtig glad for, at se regeringen foreslår en forlængelse af Akademikerkampagnen. Kampagnen har i 2012 og 2013 åbnet 2.400 akademikerjobs i mindre virksomheder og formået at få de mange aktører på tværs af organisation og geografi til at arbejde sammen om at matche virksomheder og akademikere. Jeg håber dog, at forhandlingerne om reformen medfører, at aktiviteterne fra Akademikerkampagnen gøres permanente i beskæftigelsessystemet, så det vigtigste beskæftigelsespolitiske værktøj for de 320.000 akademikere ikke skal være noget, der er projektfinansieret for to år ad gangen, siger Finn R. Larsen

Som den ledighedsgruppe, der har de største problemer med langtidsledighed og med en ledighedsprocent på omkring 30 pct. for dimittenderne, er de nyuddannede en gruppe, der bør have et særskilt fokus i beskæftigelsessystemet.

På strukturområdet mener Akademikerne ikke at udspillet er ambitiøst nok. Det er positivt, at kommunerne forpligtes til at samarbejde inden for de fem regioner. Arbejdsmarkedet for højtuddannede rækker dog både ud over kommune- og regionsgrænsen. Det er nationalt og til tider også globalt. Derfor savner Akademikerne svar på, hvordan regeringen ønsker at løse denne problemstilling.

Mere information:
Afdelingschef Jakob Brandt – mobil: 24252727

[X]