Presse

Akademikerkampagnens ny hjemmeside hæver ambitionsniveauet

Med en lang række kommuner og en bred pallette af øvrige samarbejdspartnere er Akademikerkampagnen 2012-13 landets største tværkommunale indsats på det erhvervs- og beskæftigelsespolitiske område for højtuddannede.

Lige nu besøger 88 konsulenter mere end 1.200 virksomheder på 60 dage som en del af kampagnens første indsatsbølge. Derfor er det også naturligt, at www.akademikerkampagnen.dk har modtaget et solidt vitamintilskud til at fungere som bedre løftestang for den stærke indsats.

Mere fokus på videndeling og inspiration

Den ny hjemmeside henvender sig primært til virksomheder, men taler også til interesserede bredere end det. Ledige akademikere kan lægge deres cv på akademikerbasen.dk eller hente inspiration til, hvordan de styrker deres jobmuligheder generelt over for SMV-segmentet (små og mellemstore virksomheder).

Virksomheder kan læse mere om tilskudsordninger og de mange gode erfaringer med højtuddannet arbejdskraft - også i forhold til vækst- og innovation.

Hvad sker der lige nu?

Som noget helt nyt åbner akademikerkampagnen en aktivitetskalender for arrangementer og andre relevante nyheder, som bidrager til en stærkere ledighedsindsats. Her kan alle interesserede få overblik over de nyeste tiltag og arrangementer på området, som går mod at hjælpe akademikere i job.  Fx et kursus i forretningsforståelse for akademikere eller en bustur for akademikere til Tønder.

Har du et arrangement, en nyhed eller en event, som du synes er relevant at bringe på hjemmesiden, så kontakt kampagnesekretariatet. Akademikerkampagnen forbeholder sig fuld redaktørret over hjemmesidens indhold.

Om Akademikerkampagnen

Med i styregruppen sidder blandt andre DI, Håndværksrådet, AC's medlemsorganisationer, Danske Universiteter og repræsentanter fra beskæftigelsessystemet.

Akademikerkampagnen er i 2012-13 støttet af Beskæftigelsesministeriet med 12 mio. kr.

Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte:

konsulent Louise Bjerregaard, tlf.: 22 49 58 61, mail: lb@ac.dk
konsulent Louise Bruun Rasmussen, tlf.: 25 35 41 38, mail: lbr@ac.dk
sekretariatschef Jens Mølbach, tlf.: 22 49 58 57, mail: jm@ac.dk

[X]