Presse

SU-udgifterne er fordoblet på 10 år

Pol/1. sektion/Sune Sølund, Jacob Fuglsang og Jakob Stig Jørgensen/05.01.2013 (6)

Siden 2001 er udgifterne til SU steget fra 8,4 til knap 17 milliarder kroner. Eksperter er uenige, om det er godt eller skidt. Stigningen forklares dels ved, at flere vælger at tage en ungdoms- og videregående uddannelse, hvorfor flere får udbetalt SU. Dels forklares en del af stigningen med den almindelige pris- og lønudvikling.

Jannick Schack Linnemann, forsknings- og uddannelsespolitisk chef hos Dansk Erhverv, mener ikke, at Danmark har råd til de stigende udgifter, og at pengene burde bruges på at forbedre uddannelsernes kvalitet og relevans i forhold til erhvervslivets efterspørgsel. Samtidig viser tal, at 85 procent af de kandidatstuderende på landets universiteter bruger mere SU, end deres uddannelse er normeret til.

Charlotte Rønhof, forskningspolitisk chef i Dansk Industri, mener, det er " slående, at Danmark bruger så mange penge på SU i forhold til andre lande i Norden", og hun foreslår derfor, at "man kunne overveje at lægge dele af SU'en om til lån og tænke mere i retning af brugerbetaling".

Lars Andersen, direktør i Arbejdernes Erhvervsråd, er derimod begejstret for stigningen i udgifter til SU og ser det som et tegn på, at flere uddanner sig.

Heller ikke politisk chef Niels Lykke Jensen fra Akademikernes Centralorganisation mener, at man bør skære i SU'en. "Danmark har tredjepladsen i OECD, når det gælder om at få studerende godt igennem en uddannelse via succesfulde omvalg, blandt andet på grund af det ekstra års SU. Bliver det beskåret, risikerer det at virke mod hensigten og gøre omvalg til fravalg."

Forskningschef Esben Anton Schultz fra tænketanken Kraka mener, at man i takt med flere studerende må forvente, at kvaliteten af den gennemsnitlige studerende bliver lavere. Han forslår derfor, at "man kunne gøre som i Norge, hvor SU'en som udgangspunkt er lånebaseret. Hvis man så klarer SU'en på normeret tid, kan man få lånet konverteret til et stipendium".

[X]