Presse

Som en hammer uden hoved

Inf/1/Mattias Friis Jørgensen/21.11.12 (20)

Finanskrisen har ført til et øget fokus på, hvor mange penge samfundet bruger på uddannelse. Vi hører ofte, at det er spild af skatteborgernes penge at bekoste hele kandidatuddannelser, når erhvervslivet i virkeligheden bare efterspørger en bachelor. Men det passer ikke. Kandidater uddannet ved de danske universiteter er guld værd for danske virksomheder og for samfundsøkonomien. At afbryde en universitetsuddannelse efter bachelorgraden svarer til gengæld til at stoppe produktionen af en hammer, før hovedet er monteret. Det ved erhvervslivet godt. Det er helt tydeligt kandidaterne, der er bud efter når man sammenligner ledighedsstatistikker.

Ifølge AC's ledighedsstatik fra august 2012 er ikke mindre end 11 procent af de forsikrede bachelorer ledige. Det er mere end dobbelt så mange som blandt kandidaterne, der har en ledighedsprocent på 4,9. En gedigen lønforskel understreger kun, at virksomhederne værdsætter de færdiguddannede kandidater højere end en bachelorerne. Flere nye undersøgelser viser desuden, at der ud over lønproduktivitet hos den højtuddannede medfølger en yderligere bonus for virksomhederne i form af en fælleseffekt, der kommer hele virksomheden og de øvrige ansatte til gode. Det kan blandt andet skyldes, at højt uddannet arbejdskraft bidrager til en bedre organisering af virksomheden, øget produktudvikling og en effektiv markedsføring.

Ifølge Djøfs beregninger giver en samfundsvidenskabelig kandidat således mellem tre og fire gange mere end en bachelor i årligt samfundsøkonomisk afkast. Så det samlede billede er klart. Hverken i forhold til ledighed, løn eller produktivitet er der noget der taler for, at erhvervslivet efterspørger flere bachelorer.

[X]