Presse

Risiko for et akademisk proletariat

Berl/Business/Peter Mose/22.11.12 (20-21)

Regeringen lægger op til et opgør med universiteterne om de brødløse uddannelser. Med inspiration fra et amerikansk eliteuniversitet er der planer om, at også humanister skal lære noget om eksport. På tegnebrættet er en "Harvard-model". De humanistiske fag skal altså gøres mere virksomhedsrettede. Skrækscenariet nu er, at samfundet fejlinvesterer i at uddanne unge, der er på et ikke særligt fjernt arbejdsmarked må hutle sig igennem løse vikariater og lavtlønsjob i en darwinistisk konkurrence med faglærte og ufaglærte. Danmark kan om ti år stå tilbage med et akademisk proletariat.

En prognose fra DEA viser, at der hvert år frem til 2020 skal skabes 6000 ekstra akademiske job i erhvervslivet for at følge med universiteternes kandidatproduktion. Det er ifølge DEA tre gange så mange, som virksomhederne hidtil har været i stand til at suge op. Oveni kommer erhvervslivet til at mangle faglærte og andre med erhvervsfaglig uddannelse. Resultatet kan blive en jobmæssig katastrofe, lyder det fra DEA, der efterlyser en overordnet regeringsanalyse af, hvordan de rekordhøje optagelsestal på universiteterne hænger sammen med arbejdsmarkedet behov.

Rektorerne kalder det "DDR-tilstande", hvis man fra centralt hold begynder at fortælle, hvilke typer kandidater universiteterne skal producere om fem år. Men der findes mange eksempler på denne tankegang, blandt andet i Sverige og Tyskland, hvor der laves prognoser for arbejdsmarkedets efterspørgsel, når uddannelsesudbuddet planlægges.

Akademikernes Centralorganisation har tusinder af humanister og samfundsfagsfolk i sin medlemskreds, men har med strategisk sikker hånd meldt sig ind i debatten med synspunkter, der ikke ligger langt fra DEAs: Alt for mange uddannelser er rettet mod den offentlige sektor, advarer AC, der også frygter, at regeringen kan komme til at skabe en akademisk underklasse. Der skal uddannes flere af den type som erhvervslivet sukker efter, og det skal gøres tillokkende for akademikere at starte som iværksættere og kaste lønmodtagertankegangen over bordet. AC bevæger sig på en knivsæg over for sit bagland med sin nye "private stemme". Men det vejer tungt at Ingeniørforeningen (IDA) er på vej tilbage i AC-familien efter en årrække at have været meldt ud i protest mod ACs ensidige offentlige profil. Skiftet handler også om at ACs top kender til reglen om udbud og efterspørgsel: hvis der produceres for mange akademikere med brødløse udsigter, vil akademikerlønningerne begynde at falde markant. Den risiko har de luret i AC.

[X]