Presse

Psykisk arbejdsmiljø obligatorisk for ledere

Bragt i Altinget.dk/Eva Bøgelund/02.07.12

Alle lederuddannelser skal have et obligatorisk modul om psykisk arbejdsmiljø. Det kræver Djøf og akademikernes Centralorganisation.

Kravet støttes af SF og De Radikal. "Lederne skal klædes langt bedre fagligt på om psykisk arbejdsmiljø," siger formanden for AC's Arbejdsmiljøpolitiske Udvalg, Lars Qvistgaard, der også er formand for Djøfs Overenskomstforening. Han fortsætter: "Rigtig mange af de henvendelser, vi får fra medlemmerne om dårligt psykisk arbejdsmiljø, handler om konflikter, manglende trivsel og manglende forventningsafstemning på grund af utilstrækkelig ledelse."

Både SF og De Radikale bakker op om Djøf og AC's forslag og vil gå videre med det til uddannelsesministeren.

Professor Kurt Klaudi Klausen, leder af Master of Public Management og Den Fleksible Master i offentlig ledelse på Syddansk Universitet, kalder det et glimrende forslag. "Det er enhver leders ansvar at tage hånd om det psykiske arbejdsmiljø. Så hvis det ikke indgår i alle lederuddannelser, så bør det gøre det," siger han.

[X]