Presse

Østergaards trussel

WA/1/Henrik Dørge/31.05.13 (5)

De videregående uddannelser skal gennem en større kvalitetsreform. Hovedproblemet er, at studierne ikke matcher erhvervslivets behov for kvalificeret arbejdskraft. Uddannelsesminister Morten Østergaard lægger op til at forfølge to spor. Det ene er, at institutionerne skal have "et frirum" til selv at udvikle kvaliteten af uddannelserne. Det andet er hans "overvejelser" om at gribe ind med en stærkere central regulering af uddannelsessektoren.

Blandt de mulige instrumenter er en omlægning af taxameter-tilskuddet, så uddannelsesstederne får en økonomisk bonus, hvis en stor del af de studerende får et job bagefter, og at institutionerne omvendt bliver ramt på økonomien, hvis studierne er brødløse. Et andet potentielt magtmiddel er at gribe til dimensionering, så ministeriet lægger et loft over optaget af studerende på uddannelserne, hvor ledigheden er eller forventes at blive høj.

Frem mod 2020 skal der ifølge Vækstplanen skabes 150.000 nye private job og kun 10.000 nye job i det offentlige. Så hver gang der oprettes ét nyt job i det offentlige, skal der skabes 15 nye i erhvervslivet. Det stiller uddannelsessystemet over for en opgave af hidtil uset dimension. I dag har kun knap hver anden dansker med en videregående uddannelse et job hos en privat arbejdsgiver.

Stina Vrang Elias fra tænketanken DEA mener, at der er gode grunde til at revidere opfattelsen af, at jo længere uddannelse, desto bedre. Stina Vrang Elias peger på, at erhvervsakademiuddannelserne er storproducenter af unge til det private erhvervsliv. "I de seneste ca. 25 år har vi haft én uddannelsesfilosofi, hvor vi har sagt til de unge, at det er fint, hvis bare de tager en uddannelse - og helst en længerevarende, nærmest uanset hvilken - men den passer ikke længere med virkeligheden," siger hun. Generelt har akademikerne dog klaret sig bedst gennem krisen på jobmarkedet. Ifølge Danmarks Statistik faldt beskæftigelsesfrekvensen for personer med en kandidatgrad fra 87,1 procent i 2007 til 86,0 sidste år. I samme periode faldt beskæftigelsen for personer med en kort og mellemlang videregående uddannelse fra 81,3 procent til 76,7.

Ifølge AC's seneste tal er ledighedsprocenten for de nyuddannede magistre 24,7, mens ingeniørernes ligger på 25,2 og Djøf'ernes på hele 32,7. Erik Jylling, formand for organisationen Akademikerne, støtter Morten Østergaards projekt med at tone uddannelserne mod den private sektor. I forhold til andre EU-lande er akademikerne herhjemme underrepræsenteret på det private arbejdsmarked, og uddannelserne - samt de studerende - må besinde sig på, at jobskabelsen ikke længere sker offentligt. Som Erik Jylling siger: "Magistrene blev ramt voldsomt af den økonomiske krise i 1980'erne, og de lærte det på den hårde måde. Nu er det så juristerne og samfundsfagene, der har været vant til, at 'jeg skal ind på Slotsholmen og arbejde', som skal ændre mindset."

[X]