Presse

Kronik: Ingen studenterhue til regeringen

Berl/1/Finn R. Larsen, Formand for Akademikerne/01.07.14 (27)

Akademikernes netop offentliggjorte ledighedsstatistik for maj måned viser, at 27,7 pct. af de unge, der inden for det seneste år har afsluttet en universitetsuddannelse, fortsat er ledige. Den høje dimittendledighed er resultatet af, at regeringen har fejlvurderet væksten i erhvervslivets efterspørgsel.

Regeringens massive pres for at få flere til at tage lange uddannelser og for at blive længere på arbejdsmarkedet betyder, at der hvert år skal skabes 10.000-12.000 nye akademikerjobs. Det bliver der ikke! Sidste år blev der kun skabt 8.000 nye stillinger til højtuddannede. Regeringens uddannelsessatsning efterlader dermed omkring 3.000 personer tilbage hvert år, der ikke har mulighed for at gøre brug af deres uddannelse.

Der er brug for, at regeringen, sammen med Venstre og Konservative, vedkender sig ansvaret for at have øget optaget på de videregående uddannelser med 50 pct. siden 2007 og dermed skabt tusindvis af unge uddannede mennesker, der ikke er efterspørgsel efter.

[X]