Presse

KRONIK: Akademikere og fremtiden

Debatindlæg bragt i JP af RALF HEMMINGSEN rektor, og talsmand for Danske Universiteter FINN R. LARSEN formand for Akademikerne.

Kære nye studerende - og kære kommende arbejdsgivere.

I dag er store brevdag. Den dag, hvor tusindvis af unge får brev om, at I er optaget på en af landets videregående uddannelsesinstitutioner.

Inden I søgte om optagelse, har I sikkert læst om de mange udvalg og politiske drøftelser, der handler om universitetsuddannelserne og har fokus på kvalitet og på relevans.

Det er ikke en ny udfordring - og heller ikke en udfordring, som kun kendetegner Danmark. Langt de fleste lande kæmper med at få faglige behov og økonomiske rammer til at stemme overens - og med at få de studerendes interesser til at matche erhvervslivets efterspørgsel.

Faktisk klarer danske universitetsuddannelser sig rigtig godt og har et stærkt internationalt ry.

Netop derfor er der gode og stærke uddannelsessamarbejder med førende universiteter og gode muligheder for at kombinere sin danske uddannelse med et udvekslingsophold i udlandet. Det vil vi opfordre dig til at gøre brug af, når du er kommet lidt længere i din uddannelse.

Forhåbentlig er du kommet ind på en uddannelse, hvor du har mod på at bruge din tid intensivt på at udvikle og udfordre dine egne talenter og evner. Jo bedre du bliver til at studere, til at lære nyt og til at gå i dybden med dit fag, jo bedre forudsætninger vil du sidenhen have for også at løse opgaver, som dine undervisere ikke kunne forudse.

Den første tid på universitetet kan virke noget overvældende på de fleste. Bare logistikken kan tage mange kræfter at få styr på. Hvor skal du bo? Hvordan skal du komme til og fra dit uddannelsessted? Og hvor ligger det lokale, der enten kryptisk betegnes med en række tal og bogstaver, eller som måske er opkaldt efter en person eller et firma og derfor er lettere at huske, men måske endnu sværere at finde? Dertil kommer den faglige usikkerhed, som alle nye studerende i større eller mindre grad oplever.

Dels fordi universitetet stiller større krav til din indsats, end du før har skullet honorere. Dels fordi du nu går på hold med andre, der deler dine faglige interesser og er rigtig skarpe på områder, du måske i din gymnasiale uddannelse var ret alene om at være rigtig god til.
Så kan man i nogen grad godt føle sig sat tilbage til start.

Uanset hvilke udfordringer du møder - lokaler, du ikke kan finde, undervisere, du knap kan forstå, eller fag, der forekommer dig totalt tørre og irrelevante - er det vigtigt at huske, at alle universitetets uddannelser faktisk er tilrettelagt, så du med en solid indsats ikke blot kan bestå, men reelt kan blive klogere og mere indsigtsfuld. Universitetet er ikke X-Factor, hvor alle konkurrerer med hinanden, til der til sidst kun er én vinder og et større antal tabere tilbage. Universitetet sætter en ære i, at flest muligt "vinder" og når så langt, som deres evner og arbejdsomhed rækker.

Universitetet er på den anden side heller ikke folkeskolen - hverken med eller uden inklusion.

Hvis du taber motivationen eller energien undervejs, kan du ikke regne med, at en lærer kontakter dine forældre for at finde ud af, hvordan du kan komme tilbage på sporet igen. Ansvaret er dit eget. Et godt råd i den forbindelse er, at du så tidligt som muligt i studiet allierer dig med nogle af dine medstuderende og danner en læsegruppe, hvor I kan støtte hinanden både fagligt og socialt.

Husk også, at mentale kraftpræstationer ligesom fysiske ud over talent kræver tid, træning og vedholdenhed.

Der er jo ingen, der tror, at man kan rejse sig fra sofaen og gå lige ud og løbe et maratonløb.

Universitetsuddannelserne er jo som uddannelsesverdenens svar på en ironman. Grundformen skal være på plads. Og det er den nok, når du nu er blevet optaget. Men nu skal du så til at vise, at du har evne og viljen til at stå distancen, når det gælder.
Din tid på arbejdsmarkedet kan virke meget fjern lige nu. Men du skal samtidig huske, at selv om der er nogle år til, kommer du til at tilbringe betydeligt flere år på arbejdsmarkedet end på universitetet.

Dertil kommer, at der vil være mange akademikere på arbejdsmarkedet, når du bliver færdig med din uddannelse. Tiden, hvor så godt som alle akademikere billedligt talt var revet væk, inden specialet var afsluttet, kommer nok ikke tilbage. Derfor er det afgørende, at du overvejer, hvordan du kan bruge din tid på universitetet til at skaffe dig kompetencer, der giver adgang til det arbejdsliv, som du drømmer om.

Bliv nu ikke alt for nervøs af alle dommedagsprofetierne om akademikerledighed.
Selv under finanskrisen fik langt de fleste nye akademikere faktisk job - selv om der måske gik lidt tid efter den sidste eksamen.

Den store udfordring i de kommende år bliver, at endnu flere skal tænke deres uddannelse i retning af en karriere i det private erhvervsliv.

Allerede i dag er over halvdelen af alle akademikere ansat i det private erhvervsliv - og selv blandt de ofte udskældte humanistiske uddannelser er der sket en markant udvikling. I 1978 kun én procent af alle humanister ansat i det private erhvervsliv. Nu er det næsten halvdelen af alle humanister, der går den vej.

Akademikere er altså allerede efterspurgt på det private arbejdsmarked, men med den nuværende kandidatproduktion (og afgang fra arbejdsmarkedet) skal der hvert år skabes 10.000 til 12.000 nye akademikerjobs for at holde akademikerledigheden nede. Konkret blev der sidste år skabt 8.000 nye stillinger til højtuddannede.

Som samfund skal vi op i et lidt højere gear, hvis vi fuldt ud vil have glæde af alle jer, der nu har besluttet at bruge jeres tid og talent på at tage en akademisk uddannelse.
Desværre er private virksomheder i Danmark mere tilbageholdende med at ansætte akademikere, end tilfældet er i udlandet.

Det til trods for, at potentialet er stort for akademiske jobs i store dele af den private sektor: I industrien og byggeriet er der kun mellem 1 og 3 pct. af de ansatte, der har en lang videregående uddannelse, og mellem 2 og 5 pct. højtuddannede inden for turist-og oplevelsesøkonomiske brancher som hotel og restauration, handel og rejsebranche. Dette på trods af, at akademikere udgør 9 pct. af arbejdsstyrken i den private sektor.

Regeringen har regnet sig frem til, at Danmark kan hente en vækst i bnp på 20 mia. kr., hvis vi kan komme på niveau med de europæiske topfemlande, når det gælder andelen af akademikere i private virksomheder.

Hvis Danmark og danske virksomheder skal klare sig i det lange løb, bliver virksomhederne nødt til at åbne øjnene for værdien af akademisk arbejdskraft.

De har ikke råd til at smide guld på gaden. Og det afgørende er, at du i samspil med dit universitet tilrettelægger din uddannelse, så den kommer til at matche de jobmuligheder, der åbner sig på fremtidens arbejdsmarked.

Samtidig tyder for eksempel akademikerkampagnen på, at der er grøde i det private erhvervsliv, herunder ikke mindst hos de mange mindre virksomheder, der i stigende grad er parat til at afprøve fordelene ved at ansætte akademikere.

Der er altså både store muligheder og store udfordringer for akademikere på fremtidens arbejdsmarked. Og til trods for de nye statslige krav om, at du skal holde et højt tempo i din uddannelse, så bør du overveje, hvordan du om et par år kan få et studierelevant arbejde - det er nemlig den bedste (gen) vej til at få sit første job. Forhåbentlig kan du til den tid vælge en ny ordning (Virksomhedskandidaten), hvor dit universitet og en virksomhed direkte samarbejder om at give dig mulighed for at kombinere en deltidsansættelse i en virksomhed med et studium, der så strækkes over lidt længere tid.

Så kære nye studerende: Du begynder nu på en af de mest skelsættende faser i dit liv.
Vi har tillid til, at du som engageret studerende vil få stort fagligt udbytte af din uddannelse og samtidig få forudsætningerne for at løse fremtidens endnu ukendte udfordringer.

Vi ønsker dig al muligt held og lykke!

[X]