Presse

Krav om flere forskningsmilliarder

Berl/1/Jens Ejsing/18.02.13 (8)

Danmark konkurrerer om vækst med mange regioner verden over. Derfor skal regeringen øge de offentlige forskningsinvesteringer med flere mia. kroner, mener erhvervsliv og universiteter. Den store erhvervsorganisation Dansk Industri (DI) er hånd i hånd med Danske Universiteter og Akademikernes Centralorganisation (AC) gået til regeringen med en opfordring til, at Danmark de kommende år finder den store tegnebog frem og bruger endnu flere penge på forskning og udvikling.

I dag udgør de offentlige investeringer i forskning godt én procent af BNP, men ifølge de tre organisationer er det nødvendigt at øge udgifter til forskning, så de om syv år i 2020 udgør 1,5 procent af BNP. Det betyder, at det offentlige forskningsbudget skal vokse, med omkring ti mia. kroner frem til 2020, men investeringerne er ifølge Lars Goldschmidt, direktør i DI, afgørende, hvis Danmark skal være i stand til at konkurrere med vækstregioner rundt omkring i verden. I fremtiden er det nemlig snarere vækstregioner som tyske Baden-Württemberg end egentlige lande, Danmark skal konkurrere med i det, de tre organisationer kalder regionernes videnkapløb. Udover den sydtyske delstat fremhæver organisationerne i en ny analyse steder som den amerikanske delstat Washington og sydkoreanske Chungcheong som andre vækstregioner. "Hvis vi skal være med, skal vi øge investeringerne," lyder det fra Lars Goldschmidt.

[X]