Presse

Grænser for akademikere

WA/1/Henrik Dørge/14.02.14 (05)

Da Thorning-regeringen trådte til i 2011, udstak den en
målsætning, som dengang synede ambitiøs; 25 procent af en ungdomsårgang skal
have en lang videregående uddannelse i 2020. Allerede sidste sommer, da
Uddannelsesministeriet meddelte om et rekordstort optag på de videregående
uddannelser, kunne man fortælle, at næsten 27 procent af en ungdomsårgang
forventes at få en universitetsuddannelse ifølge de seneste beregninger.

Men realiseringen af doktrinen hastigt forandret sig fra at være en succeshistorie til
at fremstå som et problem. Fremskrivninger, som hovedorganisationen
Akademikerne (AC) ligger inde med, viser, at de næste mange år skal der hvert
år skabes rundt regnet 10.000 ekstra akademikerjob for at holde trit med
udbuddet. Som AC-formand Finn R. Larsen sammenfatter: "Det er en voldsom
udfordring." ACs beregninger viser, at i løbet af tyve år skal der netto
oprettes cirka 180.000 nye stillinger i erhvervslivet, for at regnestykket
passer. Vanskelighederne med at matche kandidaterne med jobmarkedet bliver nu
adresseret til universiteterne, der skal forsøge at harmonisere uddannelserne
med arbejdsmarkedets faktiske forhold. Men ifølge Socialdemokraternes ordfører
for forskning og videregående uddannelser, Jeppe Bruus, bør man tværtimod også
tage hul på at drøfte, om grænsen er nået for, hvor mange akademikere samfundet
har brug for. Også ifølge Charlotte Rønhof, underdirektør i DI, vil der
formentlig være gevinster at hente, hvis universiteterne uddanner færre
kandidater for at satse mere på afrundede bachelorforløb med et klarere
jobsigte. Ralf Hemmingsen, rektor på Københavns Universitet og formand for
Rektorkollegiet, fortæller, at universiteterne er parate til at regulere
optaget, og vel at mærke gøre det koordineret, med skyldig skelen til aftagernes
behov for arbejdskraft.

[X]