Presse

Fremdriftsreformen bliver mere fleksibel

Info/1/Lise Richter/17.11.15 (15)

Flere af de mest omdiskuterede punkter i fremdriftsreformen fra 2013 vil V-regeringen rulle tilbage. Det gælder blandt andet den tvungne tilmelding til eksamen og reeksamen, som har ført til en eksplosiv vækst i antallet af reeksaminer. Regeringen lægger også op til at ændre kravene i reformen til studerende, der forsøger sig som iværksættere, så de har mulighed for at få dispensation. Udspillet til ændringer af fremdriftsreformen kommer efter årelang kritik af reformens uheldige virkninger, som fik Venstre til under valgkampen at love, at de ville rulle dele af reformen tilbage. Udspillet skal i de kommende dage behandles i forligskredsen, men både Danske Studerendes Fællesråd og Akademikerne er usikre på, hvad de øgede frihedsgrader for universiteterne reelt vil få af betydning, når de stadig straffes økonomisk, hvis ikke de studerende bliver hurtigere færdige. ”At man vil fjerne tvangen, kan alle jo godt lide, men i realiteten flytter regeringen blot aben videre til universiteterne. Vi tror dog ikke, at universiteterne vil gå så drastisk til værks som den nuværende fremdriftsreform,” siger Jakob Brandt, der er vicedirektør i Akademikerne. Finansministeriets beregning af bøden på 935 mio. kr., som universiteterne skal betale, hvis ikke de inden 2020 får reduceret studietiden, er der grund til at stille et stort spørgsmålstegn ved, mener Jakob Brandt. ”Regnestykket holder ikke, fordi man i beregningerne af gevinsten ikke tæller det erhvervsarbejde med, som de studerende udfører, og som de med større krav om studieaktivitet vil blive nødt til at skære ned på,” forklarer Jakob Brandt. Reformens gevinst er altså, at de studerende bliver hurtigt færdige og får flere år på arbejdsmarkedet. Til gengæld har ministeriet set stort på, at de studerende vil have mindre erhvervserfaring, som ellers er den primære grund til, at dimittenderne kommer i arbejde. ”Man bliver nødt til at træffe beslutninger om det her på et oplyst grundlag. Vi har en dimittendledighed på ca. 30 procent, og hvis konsekvensen af reformen er endnu flere nyuddannede ledige på en højere sats end SU, vil effekten af fremdriftsreformen jo ikke være 935 mio. kr., men meget mindre,” siger Jakob Brandt. Også DTU har i samarbejde med DSF regnet på gevinsten ved fremdriftsreformen. Konklusionen lød, at selv et mindre frafald blandt de studerende vil få den økonomiske gevinst ved reformen til at forsvinde.

[X]