Presse

Forskere underviser frem for at forske

JP/1 sektion/Morten Vestergaard, 26.06.12 (Forside)

Et presset jobmarked får ph.d.er til at søge job på gymnasier frem for forskerstillinger. Det er spild af tre års ekstra uddannelse, mener en arbejdsmarkedsforsker. Udviklingen skal ses i lyset af, at staten siden 2004 har brugt 4,8 mia. kr. på at fordoble produktionen af ph.d.-studerende for at øge væksten i samfundet. I år skal politikerne beslutte om investeringen skal fortsætte.

Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, professor på Ålborg Universitet, mener, at det var fornuftigt at øge antallet af ph.d.er, men også at man må undersøge, hvor de får job.

Formanden for Akademikernes Centralorganisation (AC), Erik Jylling, støtter også ph.d.-satsningen: "Men en ph.d.-grad er en forskeruddannelse, og så skal man også arbejde med forskning, ellers skaber man blot et babelstårn, hvor man tager en lang uddannelse for at få et job" siger han.

[X]