Presse

Presseresumé: Eksperter: let at slanke offentlig sektor for milliarder

Bragt i Ugebrevet A4/Katrine Birkedal Frich, 11.05.12

Samfundsforskere har store forventninger til regeringens plan om at effektivisere den offentlige sektor med fem milliarder kroner frem til 2020. At finde milliarderne er det mindste af det, mener de. Blandt ansatte i den offentlige sektor er der imidlertid stor bekymring for resultatet efter flere år med skrumpende budgetter.

Hos de offentligt ansatte, der blandt andet er organiseret i Akademikernes Centralorganisation og HK Stat, er man dog bekymrede for intensionerne. "Man kan få den tanke, at der slet ikke er tænkt noget nyt, men der blot er en forlængelse af en allerede eksisterende løbende moderniseringsproces" siger formand for AC, Erik Jylling.

Sidste skud på effektiviseringsstammen er øget tillid, lokal ledelse og afbureaukratisering. Og det er sød musik for de ansatte i det offentlige, der savner plads til kreative løsninger og et medansvar for at levere service til borgerne. Ifølge Erik Jylling er det tid til at komme statens "styrings-tyranni" til livs, mens han frygter at det opgør har lange udsigter. "Når det handler om den omtalte tillidsreform og afbureaukratisering af den offentlige sektor, ligner det rent spin" siger han.

 

[X]