Presse

Det var OK, at staten sløjfede fridage: Nu kan det være alle andre offentligt ansattes tur

Berl/2/Helene Kristine Holst/24.01.17 (6)

Flere fridage vil nu blive sløjfet i hele den offentlige sektor. Det vil være konsekvensen af den voldgiftssag, der fredag blev afgjort til arbejdsgivernes fordel, frygter fagforbundene for offentligt ansatte. Laust Høgedahl, der er arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet spår også, at fridagene vil blive inddraget i hele den offentlige sektor: ”Jeg forventer, at det vil brede sig til andre ministerier og resten af den offentlige sektor. Det vil undre mig meget, hvis vi ikke ser andre offentlige arbejdsgivere følge trop. Samtidig er der den mulighed, at det vil brede sig til det private arbejdsmarked, hvor nogle arbejdspladser også har arbejdsgiverbetalte fridage. Mange ledere vil føle sig inspirerede af afgørelsen,” siger Laust Høgedahl. CEPOS direktør Martin Ågerup mener ikke, at det er urimeligt, at statsansatte medarbejdere har ”mistet” fridagene. ”Man kan vende det om at sige, at de har fået noget gratis uden forudgående forhandlinger. Det kan også blive inddraget uden forudgående forhandlingerne,” siger Martin Ågerup.

[X]