Presse

Presseresumé: De privilegerede slår tilbage

Bragt i JP/Nikolaj Rytgaard og Martin Kaae 04.04.2012 (4)

Piloter, advokater og akademikere harcelerer over, at skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) peger dem ud som særligt privilegerede mennesker, som SF ikke vil arbejde for.

"Pinligt, når SF kalder sig et folkeparti," siger Piloternes fagforening. "Det kan godt være, at piloterne har været privilegerede engang, men det jobmarked, der tegner sig efter krisen og 11. september, er et helt andet. Mange piloter er tvunget til lønnedgang, og vi ser eksempler på slavelønninger, som piloter er nødt til at tage for at få betalt deres regninger og den gæld, som de har stiftet for at kunne betale deres egen uddannelse," fortæller Anders Mark Jensen, næstformand i Flyvebranchens Personale Union.

I Akademikernes Centralorganisation betegner formand Erik Jylling diskussionen som meningsløs. "Sådan en stigmatisering af grupper i samfundet er en primitiv tilgang til tilværelsen. Hvad er det for en skala, vi skal bruge til at diskutere, hvem der er privilegeret? Er man privilegeret, fordi man betaler en høj marginalskat? Det er en meningsløs diskussion", siger Erik Jylling. S afstår fra at udelukke bestemte befolkningsgrupper.

[X]