Presse

Dagpengeaftale genåbner krigen

Pol/1/Emilie Kleding Rasmussen, Frederik Buhl Kristensen og Anders Bæksgaard/23.10.15 (2)

Taberne i spillet blev de nyuddannede. Med den nye aftale mister nyuddannede uden børn små 2.000 kroner om måneden i dagpenge, fordi de går fra en sats på 82 procent af den maksimale dagpengesats til nu kun at få 71,5 procent – svarende til 12.811 kroner om måneden. Det får også FTF’s formand, Bente Sorgenfrey, der selv sad med i kommissionen, til at melde sig i koret af løftebrudsanklagere. Dagpengekommissionen foreslog ellers selv at sænke satsen til 78 procent, "men det var inden for rimelighedens grænse”, mener Bente Sorgenfrey. ”Men det her er altså at gå meget langt, og jeg kan godt frygte, at nyuddannede sparer a-kasse-bidraget væk og i stedet går ned på kommunen og får penge", siger hun. Samme frygt lyder fra Akademikernes formand, Finn R. Larsen, men det er ikke en frygt, som Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, deler: ”Det er jo stadigvæk sådan – og det tror jeg er vigtigt at få sagt – at mange jo går fra su, som er knap 6.000 kroner om måneden, til en dimittendsats, der ligger lige omkring 13.000 kroner”. Det argument køber hverken Bente Sorgenfrey eller Finn R. Larsen. For med det at være studerende følger en række økonomiske fordele, som politikerne glemmer at tælle med. ”En dimittend kan ikke fortsætte sit studiejob, får ikke længere billig transport, forsikring eller studiebolig. Derfor synes jeg ikke, det er rimeligt, at de skal betale for det”, siger Finn R. Larsen, som er formand for Akademikerne. Ifølge Dagpengekommissionens egne beregninger har en gennemsnitlig studerende en indtægt på 8.744 kroner om måneden, når man medregner su og studiejob. En nyslået dimittend, der lander i dagpengesystemet, vil således opleve en økonomisk fremgang på godt 4.000 kroner om måneden før skat – når man ikke medregner tabte økonomiske fordele.

[X]