Presse

Ældre overlever fyringsrunder

Pol/1/Peter G.H. Madsen og Thomas Flensburg/25.10.12 (12)

Medarbejdere i 50'erne og 60'erne har klaret sig overraskende godt gennem de senere års fyringsrunder, viser en kortlægning fra interesseorganisationen Ældre Sagen. "Vi havde forventet, at krisen især ville ramme de ældre medarbejdere hårdt, men det er ikke sket. De klarer sig stort set lige så godt som resten af arbejdsstyrken," siger seniorkonsulent i Ældre Sagen, Peter Halkjær.

I enkelte faggrupper er de 55-59 årige underrepræsenterede i ledighedsstatistikkerne. Det gælder eksempelvis hos akademikerne, hvor arbejdsløsheden for alle grupper i andet kvartal i år lå på 5,1 procent, mens den for de 55-59 årige kun lå på 3,8.

I Akademikernes Centralorganisation kommer tallene som en overraskelse. "Men når vi glæder os over udviklingen, så skal vi huske på, at arbejdsløshed for alle grupper er et langt større problem i dag end for fem år siden. Ledigheden blandt de nyuddannede er på over 30 procent," siger afdelingschef i Akademikernes Centralorganisation, Niels Lykke.

[X]