Presse

100.000 flere akademikere på seks år

Berl/2/Rikke Brøndum og Frederik M. Juhl/24.02.14 (8-9)

Universiteterne udklækker nye akademikere i en grad, så der om blot seks år vil være 100.000 flere på arbejdsmarkedet. På samme tid vil antallet af faglærte falde med næsten 25.000, svarende til et dyk på 2,7 procent, viser tal fra DAs seneste arbejdsmarkedsrapport. Derved bliver der for alvor sat turbo på udviklingen med stadigt flere højtuddannede og samtidig stadigt færre faglærte på det danske arbejdsmarked.

Det får nu akademikernes fagforeninger til at gå efter stærkere og øget politisk indflydelse. "Vi forventer, at politikerne vil lytte langt mere til os, når vores medlemstal stiger så markant. Vores opgave som hovedorganisation bliver især at påvirke lovgivningen om blandt andet psykisk arbejdsmiljø og ansættelse og for vores medlemsorganisationer - de akademiske fagforeninger - at rådgive medlemmerne individuelt," siger formand for Akademikerne Finn R. Larsen og henviser til, at over halvdelen af de mange nye akademikere vil få job i det private. Her har de akademiske fagforeninger ingen overenskomster og bliver nødt til at sælge sig selv til medlemmerne med karriere- og juridisk rådgivning om eksempelvis ansættelseskontrakter.

Netop inden for arbejdsmiljø og efteruddannelse adskiller Akademikerne sig allerede i dag fra de faglærte lønmodtagere. Mens de højtuddannede vil prioritere det psykiske arbejdsmiljø, ønsker LO primært flere midler til fysiske arbejdsulykker, ligesom faglærte er vant til, at staten betaler en stor del af deres efteruddannelse. Her er de privatansatte akademikere vant til, at arbejdsgiverne betaler.

LO advarer da også imod at uddanne for mange akademikere. Arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet Flemming Ibsen mener dog, at akademikernes indflydelse over for regeringen kan blive betydelig større, når der bliver flere af dem. Men det kræver, at de får job, som svarer til deres kvalifikationer. "Når det gælder ønsket om, at den private sektor skal trække læsset og en effektivisering af den offentlige sektor, ligger akademikernes holdninger langt tættere på regeringens end LOs og FTFs. De to sidstnævnte tænker mere bevarende i den sammenhæng, og derfor kan Akademikernes hovedorganisation sagtens komme til at stå stærkere over for regeringen i forhold til den øvrige fagbevægelse. Men det kræver, at deres medlemmer kommer i arbejde. En fagforening med høj ledighed, og hvor mange af medlemmerne har ufaglært arbejde, sælger ingen billetter på Christiansborg," siger Flemming Ibsen. Han mener, at det i høj grad bliver svært for djøf'ere og humanister at få arbejde, fordi der ikke er den store tradition for at ansætte dem i den private sektor. De naturvidenskabeligt uddannede vil få det noget nemmere.

[X]