Vækst- og erhvervspolitik

Vækstplan mangler forslag 90 der giver 20 mia. kr.

Forslag 90: Dygtige medarbejdere - Vækstpilot.

Regeringen har beregnet, at BNP kan løftes med 20 mia. kr., hvis vi kan løfte andelen af højtuddannede i den private sektor til at være på niveau med top 5 i den europæiske del af OECD. Derfor er det uforståeligt, at regeringens eneste forslag til at få flere akademikere ud i virksomhederne er at gøre uddannelserne mere erhvervsrettede - noget der først får effekt om 5 år - når vi samtidig har en historisk høj dimittendledighed på 30 pct.

”Regeringen må have glemt forslag 90, der skaber vækst for 20 mia. kr. Der er brug for tiltag, som her og nu kan sikre, at de mange ledige højtuddannede kommer ud og skaber værdi i de mindre virksomheder. Midlet er enkelt: En vækstpilot, hvor virksomhederne kan få et tilskud til ny viden i form af en akademiker. Staten kan oven i købet spare penge, da tilskuddet vil være mindre, end hvad der udbetales i dagpenge til den ledige,” siger Akademikernes formand Finn R. Larsen.

Regeringens uddannelsessatsning betyder, at der hvert år skal skabes 3.000 nye private aka-demikerjobs for at opsuge det øgede antal dimittender. Derfor er det vigtigt, at Vækstpilotord-ningen etableres og får et omfang, så den i stor skala kan støtte op om matchet mellem SMV’ere og højtuddannede.

Læs Akademikernes forslag til en vækstpilot her.

Konkurrenceklausuler begrænses
”Til gengæld rammer regeringen hovedet på sømmet med forslagene om at begrænse konkur-renceklausulerne og forbyde jobklausuler. Disse klausuler, der forhindrer medarbejderne i at skifte job til en konkurrent eller starte selvstændig virksomhed, benyttes alt for omfattende af arbejdsgiverne. Det hæmmer produktiviteten i virksomhederne og væksten i samfundet, når arbejdskraften ikke kan flyde derhen, hvor den skaber størst værdi. I Silicon Valley har man ikke konkurrenceklausuler, og der er vel ingen, der kan påstå, at det går skidt for de virksom-heder, der er placeret der”, siger Finn R. Larsen.

Mere information
Formand for Akademikerne, Finn R. Larsen, tlf.: 2966 6977
Afdelingschef, Jakob Brandt, tlf.: 2425 2727

[X]