Vækst- og erhvervspolitik

Sådan fjerner man dimittendledigheden og skaber vækst i 3.000 virksomheder – for eksisterende midler

Kommentar af Finn R. Larsen, formand for Akademikerne.


Akademikerne leverer her en afprøvet og dokumenteret metode til at skabe vækst og nye jobs. Der er ikke brug for nye midler. Der er brug for, at politikerne tager initiativ til at skalere en succes op, så den får et meget større omfang.

Opskriften lyder helt enkelt: Der kan årligt skabes 3.000 nye jobs til højtuddannede, hvis 60 erhvervskonsulenter på landsplan lokalt opsøger mindre virksomheder for at afdække deres vækstpotentiale og udforme en målrettet udviklingsplan. Ved siden af det anvendes de 116 mio. kr., der ifølge Koch-udvalget bruges på akademikernes 6-ugers selvvalgt uddannelse, til at etablere en jobskabende vækstpilotordning, så virksomheder med ingen eller få højtuddannede ansatte i en intro-periode kan få tilskud til 50 % af lønnen.

Dansk erhvervsliv er i vækstkrise, produktiviteten halter, Dansk BNP udvikler sig dårligere end vores nabolandes. Disse analyser findes dagligt i medierne - ligeså, at det er enormt svært for nyuddannede akademikere at finde arbejde. Dimittendledigheden er på 30 %. Enkelte konkluderer, at vi uddanner for mange for længe. Mange dokumenterer dog, at flere højtuddannede i de private virksomheder skaber produktivitet, vækst og flere nye job - både til højtuddannede og andre faggrupper.

Men få gør noget ved det - på nationalt plan! Og hvorfor egentlig ikke, når nu gevinsterne er så store? Det er ikke en svær opgave at løse, hvis vi forstår den grundlæggende årsag til, hvorfor markedet ikke løser mismatch mellem udbud og efterspørgsel af sig selv - og hvis vi samarbejder om at løse udfordringen!

Den grundlæggende udfordring - det nye arbejdsmarked fungerer ikke:

Folketingets satsning på uddannelse betyder, at der i 2013 blev uddannet 30 % flere akademikere end i 2008 - hvilket skaber en nettotilvækst på 10.000 akademikere årligt[1]. Baggrunden for denne strategi er et behov for at løfte vidensniveauet i det danske samfund, hvis vi skal klare os i den internationale konkurrence. Virksomheder med højtuddannede har en højere produktivitet og skaber mere værdi. Konsulenthuset Damvad har beregnet, at hvis vi i Danmark løfter andelen af de højtuddannede i de private virksomheder til niveau med top 5 blandt de europæiske lande i OECD, så vil vores BNP være 20 mia. kr. større - og da det er en produktivitetsgevinst, vil det give en varig velstandsstigning[2]. Politikerne har med rettidig omhu sikret, at udbuddet af højtuddannede er til stede til at sikre vækst i virksomhederne.

Efterspørgslen - altså virksomhedernes ansættelse af højtuddannet arbejdskraft - burde komme af sig selv grundet de kendte veldokumenterede gevinster som øget produktivitet, innovation og vækst. Al økonomisk teori foreskriver, at virksomheder handler rationelt - med et større overskud for øje.  Dermed burde de af sig selv ansætte den stigende mængde højtuddannede, der uddannes. Virkeligheden er bare en anden: Rigtig mange virksomheder, nærmest hele brancher, har ikke tradition for at ansætte højtuddannede, hvilket det stigende udbud ikke har lavet om på. Kulturforskelle og manglende viden om, hvad højtuddannet arbejdskraft kan bidrage med, er omfattende i store dele af erhvervslivet. I industrien og byggeriet er der kun mellem 1 og 3 % af de ansatte, der har en lang videregående uddannelse, langt de fleste ingeniører, på trods af at akademikerne udgør 9 % af arbejdsstyrken i den private sektor. Ligesom der også især i den lavproduktive private servicesektor er meget få højtuddannede; der er fx kun ml 2 % og 5 % højtuddannede indenfor de klassiske turist- og oplevelsesøkonomiske brancher som hotel og restauration, handel og rejsebranchen.

De fleste virksomhedsledere ønsker at udvikle deres virksomhed og tjene flere penge. Det gør mange af dem godt, men de benytter selvfølgelig kun de værktøjer og veje til indtjening, som de har kendskab til. Størstedelen af de danske virksomheder har ingen erfaring med at trække en højtuddannet ind i virksomheden for at hjælpe med at skabe nye produkter, komme ud på nye eksportmarkeder eller måske strømline administration, markedsføring og logistik. Det er derfor nødvendigt at åbne virksomhedernes øjne for, at en akademiker måske er det værktøj, der skal til for at udvikle netop deres virksomhed.

En markedsfejl - og hvad så?

Når markedet ikke fungerer, så virksomhederne ikke gør det, der er i deres egen bedste interesse, siger man, at der er en markedsfejl. Markedsfejl er normalt noget den offentlige sektor med fordel kan forsøge at rette op på. Det gør sig også gældende i denne situation. Der er brug for, at det offentlige hjælper til med, at højtuddannede og virksomheder finder hinanden. Særligt nu og de kommende nære år, hvor Danmark er præget både af en stor produktivitetsudfordring og en høj dimittendledighed. Hvis nationen Danmark var en rationelt handlende virksomhed, DK A/S, ville topledelsen i sin strategi have markedsføring af sit stærke produkt - de højtuddannede - som primær indsats til at erobre nye kunder og markedsandele:

Bliver vi i billedet af Danmark som virksomheden DK A/S, vil det svare til, at topledelsen i DK A/S har konstateret, at deres produkt 'universitetsuddannede' skaber produktivitetsstigning og vækst hos de kunder, der bruger det. Kundegruppen er godt nok snæver, men tilfredsheden er stor, og markedsanalyser viser, at der er mange andre grupper, der med fordel også kan anvende produktet. Forudsætningerne for en øget afsætning af akademikere er derfor til stede. Ledelsen beslutter at øge produktionen med 30 %. Til ledelsens store overraskelse stiger efterspørgslen ikke særlig meget, hvilket undrer dem, for hidtil har udbuddet altid skabt sin egen efterspørgsel. De har selvfølgelig aldrig øget produktionen så voldsomt på én gang før, men alligevel. Hvad gør de? Lageromkostningerne for produktet er voldsomme: små 15.000 kr. mdr. pr. styk. Hvordan afsættes flere kvalitetsprodukter til nye kundegrupper? Det klassiske svar går på to ben: Der skal en grundig markedsføring til, så kendskab til produktet kommer ud til flere kundegrupper. Og samtidig gives et introduktionstilbud til de nye kunder for at komme over 'førstegang-købs problematikken' og for at få nedbragt lagerbeholdningen. Dette er en gennemprøvet og effektfuld strategi for virksomheder, der har et ønske om på kort sigt at løfte afsætningen af et produkt markant. Topledelsen skeler samtidigt til de internationale markeder for 'know how', da DK A/S i konkurrencen med bl.a. Indien A/S, UK A/S og Kina A/S skal tilbyde produkter med højere kvalitet og stor anvendelighed - og som ikke forældes for hurtigt.

Løsningen for samfundet DK

Nu er samfundet Danmark jo ikke en virksomhed, men derfor kan vi alligevel lære meget af den todelte strategi, når produktiviteten i landets private virksomheder skal løftes via ansættelse af flere højt-uddannede. Løsningen består nemlig af to dele: En opsøgende vækstafklaring (markedsføring) og en vækstpilot-støtteordning (introduktionstilbud).

Første del er en opsøgende, vækstafklarende indsats foretaget af en erhvervskonsulent, der sammen med virksomheden afdækker udviklingspotentialet og derefter drøfter konkrete værktøjer til at indfri udviklingsplanen og vækstpotentialet med virksomhedsejeren. I en række tilfælde vil det vigtigste middel være at tilføre virksomheden viden, udviklingskraft og systematik i form af en højtuddannet medarbejder. Den anden del består af en Vækstpilot-støtteordning, som skal løse 'første-gangs-køb' problematikken: Akademikere skaber stor værdi og har derfor en relativ høj løn. En virksomhedsejer, der ikke har erfaring med, hvad en højtuddannet kan tilføre virksomheden af værdi, er i stor risiko for at afvise ansættelsen af en akademiker - alene fordi lønnen synes for høj, og han/hun ikke tror, at investeringen kan tjene sig hjem. Derfor er der brug for en støtteordning, hvor virksomheder får mulighed for at ansætte en højtuddannet medarbejder med tilskud til lønnen i en begrænset introduktionsperiode, så akademikeren får mulighed for at vise sin værdi ved at skabe vækst på virksomhedens bundlinje.

Inspirationen

Københavns Kommune har gennem de sidste 3 år haft en indsats kaldet VækstAkademiker. Erhvervskonsulenter fra kommunens erhvervskontor har med udgangspunkt i konceptet Vækstdrive foretaget 300 virksomhedsbesøg for at afdække virksomhedens udviklingspotentiale. Såfremt konsulenten og virksomheden kommer frem til, at der er et udviklingspotentiale, bliver der udarbejdet en udviklingsplan. Blandt de til dato opsøgte virksomheder har ca. 50 % erkendt, at de har brug for at få tilført ny viden og kompetencer for at indfri deres vækstmål, og der er konkret sat forløb i gang, der sikrer, at de mange jobåbninger bliver til varige jobs. Heri konstateres det tydeligt i Københavns kommune, at matchet mellem virksomhed og højtuddannet skabes betydeligt lettere, hvis samarbejdet kan etableres med et tilskud, så virksomhedens udgifter til lønnen reduceres i indkøringstiden. Dette gælder særligt, når ansættelsen baserer sig på et udviklingsprojekt i virksomheden, der dels tager tid, før det kaster omsætning af sig, dels er forbundet med en vis risiko. I Københavns Kommune har man tilknyttet et vækstforløb med kurser i forretningsforståelse mv. for de ledige akademikere, der tilmelder sig programmet. Her bliver de klædt på til arbejde i en privat virksomhed og lærer selv at opsøge private virksomheder mhp. ansættelse.

Erfaringerne fra Københavns VækstAkademikerprojekt viser, at én erhvervskonsulent kan nå omkring 100 virksomheder om året. Erfaringerne viser også, at hver anden af de besøgte virksomheder ender med at skabe en jobåbning til en akademiker. En vigtig pointe er, at vækstafklaringen skal være reel og ikke primært handle om 'at sælge en ledig akademiker'. VækstAkademiker anviser andre løsninger end en vidensmedarbejder, når det er det, der skal til, for at realisere virksomhedens udviklingspotentiale.

Formålet: 3000 flere højtuddannede ud i landets private virksomheder årligt!

Uddannelsessatsningen har som sagt medført, at arbejdsstyrken udvides med 10.000 ekstra akademikere om året, men i disse år skabes der kun 7.000 nye akademikerstillinger[3]. Der er altså brug for at skabe yderligere 3.000 private job til højtuddannede om året. Det mål kan indfries, hvis de relevante aktører samarbejder og bruger de rette værktøjer på tværs af kommunegrænserne. Der er en meget væsentlig grund til at gøre VækstAkademiker konceptet fra København til et nationalt tilgængeligt program, som er lokalt forankret, men opererer med samme metode. Arbejdsmarkedet for akademikere er nemlig regionalt eller nationalt, mens kendskab til især de mindre virksomheder ligger lokalt. Derfor er det de lokale erhvervsservices og væksthuse, som bør forestå den opsøgende vækstafklaring - erfaringerne fra København viser, at 3.000 jobåbninger vil kræve 60 erhvervskonsulenter på landsplan. Mens udbuddet - altså akademikerne, som ofte er bosiddende i og omkring de store universitetsbyer - bør screenes og opkvalificeres af jobcentrene i de store byer. Et nationalt program for vækstakademiker og vækstpilot vil hermed aktivt øge de højtuddannedes mobilitet: de store kommuner vil få færre højtuddannede ledige, mens de mindre omegnskommuner vil få flere virksomheder i vækst.

Finansiering og udrulning

Den 2-delte indsats bør igangsættes fra 2015, udrulles til fuld effekt frem til 2017 og finansieres af eksisterende midler for at opnå de ønskede resultater:

Den opsøgende vækstafklaring:

De 60 årsværk, som en fuldt udrullet national vækstakademikerindsats kræver, vil kunne leveres inden for rammerne af den eksisterende kommunale erhvervsfremme. Hvis indsatsen i stedet lægges oven i de aktiviteter, der allerede er i den lokale erhvervsservice eller i væksthusene, vil den opsøgende vækstafklaring koste kommunerne omkring 30 mio. kr. Da aktiviteten er ren erhvervsudvikling, kan kommunerne sammen med regionen udforme aktiviteten som et EU projekt og dermed få halvdelen af udgiften dækket af EU.

Vækstpilotordningen:

Det foreslås, at der etableres en vækstpilotordning, inspireret af videnpilotordningen, som kan tildeles virksomheder - med ingen eller få højtuddannede ansat i forvejen - ved en begrundet forventning om vækst ved ny-ansættelse af en højtuddannet medarbejder. Da vækstpilot er en erhvervsstøtteordning på samme måde som videnpilot, hvor ansættelsen er på ordinære vilkår, giver vækstpilotordningen virksomheden den fordel, at medarbejderen ikke skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet imens - som medarbejderen skal ved en løntilskudsansættelse.

Et vækstpilotforløb kan løbe i op til 9 måneder: staten yder et tilskud på 50 % af lønnen i disse introduktionsmåneder, dog max 12.500 kr. pr. md. Udgiften for staten ved den maksimale udnyttelse af rammen vil være 339 mio. kr. årligt. Til gengæld vil staten spare små 400 mio. kr. i dagpengeydelser - årligt.

Carsten Koch rapporten viser, at særligt 6 ugers selvvalgt uddannelse er en aktivitet, der i høj grad anvendes af akademikerne, men desværre ikke har den ønskede effekt: at få den ledige i job. Akademikerne foreslår derfor at finansiere igangsættelsen af den nye vækstpilotordning med de midler, der i dag anvendes til akademikernes brug af 6-ugers selvvalgt uddannelse. Akademikergruppen anvender ca. 25 % af midlerne, hvilket svarer til ca. 116 mio.kr. årligt.

Indfasningsplan fra 2015-2017:

Af hensyn til indfasning, kapacitets- og relationsopbygning foreslås en indfasningsplan for udmøntningen af initiativet. De 3.000 nye akademikerstillinger i private virksomheder opnås årligt fra 2017, såfremt et nationalt program igangsættes allerede fra 2015. Der er behov for vækst i virksomhederne og jobskabelse til de mange ledige dimittender allerede nu, og metoden er udviklet - men der er samtidig behov for en fornuftig videndeling mellem de deltagende kommuner før udrulning af det fulde program. Der kan med fordel opnås medfinansiering på op til 50 % fra EU's strukturfonde. Ordningen kan udfases, når der ikke længere er et mismatch mellem udbud og efterspørgsel for højtuddannede på det private arbejdsmarked, fx vurderet ud fra produktivitetsforbedring, små virksomheders levetid, omsætning, bvt/ bnp fremgang mv.

2015 - effekt: 1.000 vækstakademikere ansat via vækstpilotordningen. Samlet udgiftstræk på ca. 113 mio.kr. Finansieres af akademikernes andel af midlerne til 6-ugers selvvalgt. (i alt ca. 25 % af de 465 mio. kr. der forventes anvendt på 6-ugers selvvalgt i 2014, dvs. ca. 116 mio. kr., som flyttes til vækstpilotordningen). De 1.000 ansatte akademikere giver en besparelse på ca. 130 mio. kr. i færre udbetalte ydelser (jf. dimittend dagpenge sats på 14.400 kr.), hvoraf de 110 mio. kr. medfinansierer vækstpilotordning i 2016:

2016 - effekt: 2.000 vækstakademikere ansat via vækstpilotordningen. Samlet udgiftstræk på ca. 226 mio.kr. De 116 mio. kr. kommer fra 6-ugers selvvalgt, de 110 mio. kr. fra besparelserne på færre ydelser. 

2017 - effekt: 3.000 vækstakademikere ansat i vækstpilotordningen. Samlet udgiftstræk på 339 mio. De 116 mio. kr. kommer fra akademikernes andel af midlerne til 6-ugers selvvalgt, mens 223 mio. kr. tages af den samlede besparelse på færre dagpengeydelser, der i 2017 vil udgøre knap 390 mio. kr.

Da den samlede besparelse på færre dagpengeydelser på 390 mio. kr. er større end udgiften til at drive vækstpilotordningen på de 339 mio.kr., foreslås det, at ordningen fortsætter, så længe der i beskæftigelsessystemet kan registreres en høj dimittendledighed.

Outro:

Det er altså muligt at etablere det nationale vækstakademikerprogram og en vækstpilotordning fra 2015 og udrulle den til fuld effekt over 3 år, finansieret af dels de afsatte midler til 6-ugers selvvalgt for akademikere, dels af besparelserne på de færre ydelser som ansættelserne medfører. Dertil kommer skatteindtægterne ved øget beskæftigelse og de dynamiske effekter, som ikke er medregnet her.  

Resultatet af omprioriteringen vil dog allervigtigst give en betydelig samfundsgevinst i kraft af den erhvervsudvikling og ikke mindst vækst, der følger af, at vidensniveauet løftes i 3.000 private virksomheder i Danmark. Netop værdien af, at akademikerne medvirker til at udvikle de virksomheder, de kommer ud i, er enorm. Der er udarbejdet en række analyser af effekterne hos virksomheder der ansætter deres første akademiker[4]. Målt på jobskabelse medfører ansættelse af den første akademiker, at virksomheden efterfølgende udvikler sig og ansætter mellem to og fire yderligere - oftest med faglært eller ufaglært baggrund. Dermed vil en indsats, der kan skabe job til 3.000 akademikere, yderligere skabe mellem 6.000 og 12.000 job til andre faggrupper. Samlet løber det op i en jobskabelse på 9-15.000. Vel at mærke blot ved, at stat og kommuner omprioriterer nogle af de midler og aktiviteter, der allerede anvendes på hhv. erhvervsudvikling og akademikernes beskæftigelsesindsats.

Så nej - det er ikke så svært at skabe 10.000 nye job, hvis de ansvarlige politikere beslutter sig for at løse det matchproblem, der ligger i, at mange mindre virksomheder ikke ved, hvordan en akademiker kan være med til at udvikle deres virksomhed. Man kan vel næste tillade sig at spørge, om vi har råd til at lade være?

For at slutte i billedet af Danmark som virksomheden DK A/S, så præsenterer vi altså her topledelsen for et vækstforslag, hvor alene besparelsen på lageromkostningen, altså dagpengene, kan finansiere både en markedsføringskampagne og et introduktionstilbud. Det er svært at finde en direktion i en dansk virksomhed, der ikke ville sætte dette i gang hurtigst muligt. Men hvad siger topledelsen i DK A/S?


 

[1] "Arbejdsudbuddet blandt akademikere fremover", Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i samarbejde med Akademikernes Centralorganisation, 2012.

[2] "Samfundsøkonomiske effekter af Innovationsstrategien", Styrelsen for Forskning og Innovation, 2013

[3] "Arbejdsudbuddet blandt akademikere fremover", Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i samarbejde med Akademikernes Centralorganisation, 2012.

[4] "Produktivitet og videregående uddannelse", DEA, FBE, 2010. "Højtuddannedes værdi for små og mellemstore virksomheder", Rambøll, 2004. https://www.akademikernes.dk/virksomheder/dokumentation-ansat-en-akademiker-og-voks

 

Error loading MacroEngine script (file: Aside.cshtml)
[X]