Politik

Sammenhæng i uddannelserne skal skabes gennem fagligt samarbejde

Opsamling på AC’s og FTF’s konference om kvalitet og sammenhæng i de videregående uddannelser.

Regeringens vision om bedre sammenhæng og overgange i et samlet videregående uddannelsessystem blev sat til debat på AC's og FTF's uddannelseskonference den 24. oktober 2012.

Konferencen bekræftede, at der allerede i dag kan findes mange gode eksempler på merit- og uddannelsessamarbejder mellem institutioner på tværs i den danske videregående uddannelsessektor. En række af disse konkrete samarbejder blev udfoldet af de inviterede oplægsholdere fra landets universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier, undervisere og studerende.

Sammenhæng kræver fagligt samarbejde
Men et samlet indtryk fra konferencen var, at potentialet for samarbejdet mellem de faglige miljøer er endnu større - og vigtigt at få udfoldet i bestræbelserne på at få skabt bedre sammenhæng i det videregående uddannelsessystem.

For det er fortsat i alt for høj grad op til den enkelte studerende at finde hoved og hale i meritmulighederne, hvis første uddannelsesvalg alligevel ikke er det helt rigtige. Den nuværende praksis gør det uoverskueligt for de studerende at navigere rundt og finde meritveje og er derved med til at skabe unødig forsinkelse i uddannelsessystemet. Men lige så alvorligt lægger systemet alt for meget ansvar over på de studerende i forhold til at sikre niveau og sammensætning af uddannelseselementer.

Oplægsholderne var enige om vigtigheden af et mere formaliseret og systematiseret samarbejde mellem institutionerne. Et samarbejde, der kan gøre de forskellige uddannelser klogere på hinandens uddannelser og derved skabe forbedringer af overgange og meritsamarbejder på en sådan måde, at kvalitet og niveau fastholdes. Og så skal uddannelserne blive meget bedre til at informere de studerende om muligheder for sporskifte og merit.

Flere oplægsholdere betonede, at hensynet til fleksibilitet og sammenhæng ikke må ske på bekostning af uddannelsernes kvalitet og faglige niveau. Netop dette forhold blev fremført flere gange med understregning af, at øget sammenhæng ikke kan skabes med en skrivebordsøvelse, men netop ved hjælp af samarbejde inden for faglige søjler, der kan identificere uddannelser, hvor merit giver mening. En generel meritpraksis vil skabe store udfordringer for det faglige niveau.

Meritpilen peger begge veje
Flere af oplægsholderne var inde på, at forbedring af overgange og meritsamarbejde ikke kun går fra erhvervsakademier til professionsbacheloruddannelserne til universitetsuddannelserne, men at pilen i høj grad også peger den anden vej. Særligt professionsbacheloruddannelserne bør således (også) i højere grad påtage sig at finde veje til at lette overgangen for de studerende, der ønsker at skifte universitetsstudiet ud med en professionsbacheloruddannelse.

Heri ligger et vigtigt indsatsområde i forhold til i højere grad at få omgjort studerendes frafald til omvalg. Tallene taler deres tydelige sprog. Mange unge har i dag en universitetsuddannelse som førstevalg, men falder fra for efterfølgende at prøve lykken på en mere praksisrettet uddannelse. Hele 22 pct. af de studerende, der falder fra en universitetsbacheloruddannelse, starter faktisk på en professionsbacheloruddannelse, 8 pct. starter efterfølgende på en erhvervsakademiuddannelse og 10 pct. begynder på en erhvervsfaglig uddannelse. Disse studerende skal i dag starte helt forfra på den nye uddannelse.

Med den væsentlige trafik, der udgår fra universitetsbacheloruddannelserne over til de mere praksisrettede videregående uddannelser, bør der kunne hentes ind på den samlede gennemførelsestid i uddannelsessystemet ved i højere grad at tænke i meritveje fra universitetsbacheloruddannelserne til de andre videregående uddannelser.

Supplering nødvendigt for mere fleksibilitet
Også suppleringsforløb i overgangen mellem uddannelsesniveauerne var genstand for stor opmærksomhed blandt oplægsholderne. Igen var rådet fra de mange indlægsholdere at se på uddannelserne en for en, i stedet for at ty til generelle snup-tags-løsninger om helt at afskaffe suppleringsforløb.

Der blev advaret mod at betragte krav om supplering som en barriere. Tværtimod skal supplering sikre, at den studerende har de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre en given kandidatuddannelse.

Enkelte oplægsholdere foreslog som alternativ til suppleringsforløb at lægge overbygningsforberedende moduler ind på professionsbacheloruddannelsen. Men dette forslag var der delte meninger om blandt op- lægsholderne. Skepsissen var, at en sådan udvikling ville føre til A- og B-spors professionsbacheloruddannelser, og i det hele taget en akademisering af professionsbacheloruddannelser, som vil fortrænge uddannelsernes særkende som praksisrettede uddannelser.

Endelig mente flere, at for visse kandidatuddannelser, der ligger i forlængelse af professionsbacheloruddannelser, bør det være muligt at tilrettelægge kandidatuddannelsen på en sådan måde, at supplering ikke er nødvendig.

Se billedreportage fra konferencen

[X]