Politik

Regeringen svigter de unge med videreførelse af milliardbesparelser på uddannelserne

Efter senere års årlige 2 pct. besparelser på gymnasieuddannelserne og de videregående uddannelser er besparelserne nu massive og har konsekvens for uddannelsernes kvalitet. Alligevel foreslår regeringen at videreføre det årlige 2 pct. omprioriteringsbidrag frem mod 2022.

Prisen for en lavere kvalitet betales af de unge, der får en ringere uddannelse, end hvad man burde kunne forvente af et velstående samfund som Danmark. Alene på universitetsuddannelserne viser tal fra regeringens eget Universitetsudvalg, at uddannelsestilskuddet til universiteterne i de seneste 10 år er faldet med 10 pct. - vel at mærke samtidig med, at studenteraktiviteten er vokset med 52 pct.

Regeringen forsøger sig dog med en smule aflad for sin besparelsespolitik på uddannelserne, idet der afsættes 600 mio. kr. årligt i de kommende fire år til særlige tiltag og initiativer på EUD og universitetsuddannelserne. For universitetsuddannelserne skal pengene bruges til at realisere anbefalingerne fra Udvalget om bedre universitetsuddannelser.

Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne, udtaler:

”Det er visionsløst, at den stærkere danske økonomi ikke afspejles i regeringens finanslovsforslag for uddannelserne. Der er intet økonomisk belæg for at vente til 2022 med at føre besparelserne tilbage til sektoren. Den historiske ironi er, at vores velstand netop er baseret på kvalitetsuddannelser fra ungdomsuddannelserne og op til universitetsuddannelserne. Det vi som samfund investerer i uddannelse, og dermed vores unge, høster vi i form af en veluddannet arbejdskraft, der som gode skatteborgere leverer mangefold tilbage til samfundet. Det er den generationskontrakt som er grundlaget for vores fortsatte velstand og velfærd, men som regeringen tilsyneladende ikke har forståelse for”, siger Lars Qvistgaard.

Ved sidste års finanslov blev der sået tvivl om fortsættelsen af den midlertidige taxameterforhøjelse af det laveste taxameter efter 2019, idet takstforhøjelsen ikke fremgik af aktivitetsoversigterne for de to efterfølgende finanslovsår, som det ellers har været sædvane siden 2012. Med dette års finanslovsforslag må det konstateres, at regeringen ikke forsætter taxameterløftet efter 2019. Akademikerne har tidligere i år sammen med Dansk Industri rettet henvendelse til uddannelsesministeren med vores fælles bekymring for uddannelsernes kvalitet, hvis taxameterforhøjelsen ikke videreføres efter 2019.

”Regeringen skal ud at finde mandater for sin sparepolitik på uddannelserne. Med de politiske udmeldinger om omprioriteringsbidraget, der er kommet fra de øvrige partier på Christiansborg, håber jeg, at efterårets finanslovsforhandlinger vil resultere i en mere visionær og fremtidsrettet uddannelsespolitik”, siger Lars Qvistgaard.

Kampen om SU’en skydes til hjørne

Regeringen vil nedsætte et ekspertudvalg, der frem til udgangen af 2019, altså på den anden side af det kommende folketingsvalg, skal indhente viden om SU’ens effekter i forhold til at motivere unges lyst til at uddanne sig. Efter regeringens to kuldsejlede SU-udspil, kan Akademikerne kun bifalde, at regeringen nu ønsker at blive klogere på SU’ens effekter i forhold til de unges uddannelsesadfærd og med særlig fokus på den sociale mobilitet. Akademikerne vil følge dette udvalgsarbejde nøje, og bidrager gerne med navne på kompetente forskere og viden fra nationale og internationale studier.

”Det er klogt af regeringen at nedsætte et ekspertudvalg som skal indhente viden om SU’ens effekter i forhold til uddannelsesadfærd og social mobilitet. Vi har hos Akademikerne og vores medlemsorganisationer igennem de senere år indsamlet viden, nationalt og internationalt, om SU’en og den sociale mobilitet i uddannelserne, herunder det regionale aspekt, som vi gerne stiller til rådighed for udvalgets arbejde”, slutter Lars Qvistgaard.

[X]