Politik

Produktivitetskommissionen: Radikal gentænkning af uddannelserne og SU

En gennemgående pointe i Produktivitetskommissionens anbefalinger på uddannelsesområdet er, at der i uddannelsessystemets finansiering og styring er for svag (økonomisk) tilskyndelse til at fokusere på uddannelsernes kvalitet og relevans. Dette gælder både for uddannelsesinstitutionerne og de studerende.

Som baggrund for sine anbefalinger i forhold til styring og finansiering af vide-regående uddannelser, fremviser Produktivitetskommissionen tal over en 20-årig periode (1990-2011). Her har humanisternes arbejdsløshed ligget over ingeniørernes arbejdsløshed - bortset fra en kort periode i starten af 1990'erne, mens de samfundsvidenskabelige kandidaters ledighed i hele perioden har ligget lavere end humanisternes og ingeniørernes ledighed.

Kommissionen argumenterer for, at en stabil udvikling i arbejdsløshedsraterne sammenholdt med en tilsvarende stabil udvikling i uddannelsesgruppernes erhvervsindkomster m.v. over årtier kan bruges til at forudsige hvilke uddan-nelsesgrupper, som kommer til at have høj produktivitet i fremtiden. Det er ærgerligt, at kommissionen ikke forholder sig til om de seneste års meget voldsomme stigning i arbejdsløshedsraten for samfundsvidenskabelige uddannede og den relative gunstige udvikling i humanisternes arbejdsløshedsrate kun er en mindre konjunkturel krusning på overfladen, som ikke forstyrrer det billede, som de forsøger at tegne på den lange bane.

I afsnittet om udbud og efterspørgsel på akademikernes arbejdsmarked går kommissionen i rette med, at forsøget med at øge optaget på ingeniøruddannelserne, i slutningen af 1980'erne, skulle være en fiasko, idet ingeniører, der blev uddannet dengang, har haft en højere indkomst end den gennemsnitlige universitetskandidat fra de samme årgange. Akademikerne skal minde om, at en væsentlig forklaring på, at det gik disse ingeniørårgange relativt godt på arbejdsmarkedet efterfølgende var, at de blev reddet af Isbryderordningen i 1994-95, hvor mere end 700 ledige ingeniører blev ansat som isbrydere i små og mellemstore virksomheder.

Differentieret SU og brugerbetaling
En af de mere vidtgående anbefalinger fra Produktivitetskommissionen er, at studerende fremover skal have stærke økonomiske incitamenter til at vælge uddannelser med høj beskæftigelse og løn. Dette kan ske på tre forskellige måder eller kombinationer heraf. Fx ved at omlægge en del af SU'en til stats-garanterede studielån, ved at give lavere SU til studier med høj og vedvarende arbejdsløshed, eller ved at indføre en vis brugerbetaling på uddannelserne. 

Akademikerne skal advare mod en for forsimplet økonomisk rationel tænkning, der ikke levner megen plads til, eller forståelse for, forskellighed blandt de studerendes forudsætninger og motivation for valg af uddannelse. En differentiering af SU-systemet til at skabe økonomiske incitamenter hos de ud-dannelsessøgende har en lang række implikationer som ikke synes indtænkt i Produktivitetskommissionens analyse.

Forårets SU-reform viste, at der er en bred folketingspolitisk enighed om, at bevare SU-systemet i sin grundlæggende form, dvs. som stipendium med mulighed for supplerende studielån. En omlægning af dele af SU til statsgaranteret studielån, sådan som Produktivitetskommissionen nævner, vil have en indbygget social skævhed og ville følgelig medføre en forringelse af den sociale mobilitet i uddannelsessystemet.

Nyt indkomsttaxameter
Tilsvarende skal taxametersystemet bruges til at skabe økonomisk incitament hos uddannelsesinstitutionerne til at udbyde uddannelser med høj studieintensitet og høj fremtidig indkomstmuligheder for dimittenderne. Produktivitetskommissionen anbefaler et såkaldt "indkomsttaxameter", hvor taxametersatsen afhænger af erhvervsindkomsten for dimittenderne et år efter endt uddannelse.

Akademikerne er enig i kritikken af det nuværende taxametersystem, men hvorvidt Produktivitetskommissionen har fundet den rigtige model er noget mere tvivlsomt. Kommissionen peger da også på de problemer, der ligger i et indkomsttaxameter. Fx det helt åbenlyse i, at konjunkturudsving ikke må medvirke til usikkerhed i uddannelsesinstitutionernes finansieringsgrundlag, men også det forhold, at visse uddannelser er rettet mod den offentlige sektor med en anderledes løndannelse end den private sektor.

Uddannelsesvalg baseret på nøgletal
Endvidere anbefaler Produktivitetskommissionen, at de resultater uddannel-sesinstitutionerne leverer, systematisk offentliggøres på institutionernes hjemmesider på en sammenlignelig måde. På de videregående uddannelser vil det være nøgletal for dimittendernes beskæftigelse og indkomst efter endt uddannelse.

Akademikerne er enig i behovet for at få skabt større gennemsigtighed og viden i de uddannelsessøgendes studievalg. Der foreligger allerede en række nøgletal og registerdata, det vil være formålstjeneligt at få tilvejebragt og offentliggjort på en koordineret måde. Akademikerne har netop offentliggjort et sådan forslag sammen med Danske Universiteter i et fælles idéoplæg, der skal hjælpe til at flere dimittender finder vej til den private sektor.

Uddannelsesreformer baseret på evidens
En interessant anbefaling fra Produktivitetskommissionen, er, at uddannelsespolitikken i højere grad skal basere sig på konkret viden, herunder kvantitative forskningsresultater. Kommissionen anbefaler endvidere, at systematisk dataindsamling og kvantitativ evaluering tænkes ind i reformer af uddannelsessystemet med henblik på eventuelle justeringer og erfaringsopsamling.

Akademikerne støtter en sådan anbefaling og skal i forlængelse heraf pege på den netop vedtagne studiefremdriftsreform som en reform, hvor det vil være meget fornuftigt at foretage en undersøgelse af reformens effekter - intenderede som ikke-intenderede. Akademikerne har således anbefalet i høringsprocessen, at der gennemføres en evaluering af studiefremdriftsreformens effekter tre år efter lovændringernes ikrafttrædelse. Særligt i forhold til at få afdækket effekterne af reformen i forhold til frafald og social mobilitet blandt de studerende, samt at få evalueret på reformens konsekvens for uddannelsernes kvalitet og niveau.

Fremtidig uddannelsesstruktur
Produktivitetskommissionen anbefaler desuden, at der gennemføres en undersøgelse af, om antallet af forskellige uddannelsesretninger med fordel kan beskæres samt en undersøgelse af, om opbygningen af de videregående uddannelser er optimal med hensyn til uddannelsernes varighed og indhold i forhold til arbejdsmarkedets behov. 

Akademikerne er enig i behovet for en grundig undersøgelse, der kan danne baggrund for en fortsat udvikling af det videregående uddannelsessystem på et kvalificeret grundlag.

Kandidatuddannelser til folkeskolen
På folkeskoleområdet anbefaler kommissionen, at man skærper kravene til fremtidens lærere. Og som noget nyt, at der åbnes op for alternative læreruddannelser. Ifølge Produktivitetskommissionen bør det overvejes, at give universiteterne lov til at udbyde kandidatuddannelse som folkeskolelærer, der giver undervisningskompetence i de fag, de studerende har gennemført på bacheloruddannelsen. Kommissionen påpeger også, at det kan være relevant at lade allerede uddannede kandidater varetage undervisningen af udvalgte fag i de ældste klasser.

Akademikerne finder, at det er en vigtig og nødvendig debat kommissionen her åbner for. Folkeskolen udgør fundamentet for de unges videre færd i uddannelsessystemet, og det er derfor helt afgørende, at vi kan sikre fagligt kompetente og motiverende undervisningskompetencer i folkeskolen. Netop derfor skal vi selvfølgelig se på om en måde at sikre den bedste folkeskole, blandt andet kan være gennem undervisere, der kommer fra en flerhed af uddannelsesveje. 

For yderligere oplysninger:

Chefkonsulent Birgit Bangskjær
Mobil: 22 49 58 55

[X]