Politik

Mål for en SU-reform må frem i lyset

Kommentar af Erik Jylling, formand for AC.

Mens vi venter på regeringens SU-udspil, er debatten om en kommende SU-reform tyvstartet i medierne. Den seneste uges debat har vist, at der er behov for at få klarlagt formålet med en SU-reform: Skal en reform bidrage til at få de studerende hurtigere og bedre igennem uddannelserne? Eller til at reducere stykprisen af hvad det koster samfundet at producere en højtuddannet? Eller til at alle - også de studerende - må holde for, når riget fattes penge?

Der kan sagtens være god grund til en SU-reform, besparelser eller ej, men vi har brug for at kende præmisserne. For mig at se bør en SU-reform respektere to grundlæggende præmisser: 1. SU-systemet skal fortsat understøtte en høj fuldførelsesgrad, også for studieskiftere.  2. Den sociale uddannelsesmobilitet må ikke forringes.

Det danske SU-system er uomtvisteligt verdens mest generøse, og som de studerende fra vores skandinaviske søsterlande er grønne af misundelse over. Og med god grund. For det danske SU-system giver de studerende - modsat deres nordiske studiefæller - særdeles gode odds for at fuldføre en videregående uddannelse.

SU-systemet skal fortsat kunne sikre en høj fuldførelse, også for de studerende der ikke får valgt rigtigt i første omgang. Netop det ekstra SU-år gør, at meget negativt frafald fra en uddannelse omgøres til positivt omvalg. Danmark ligger i OECD's top 3 mht. højeste andel, der fuldfører en videregående uddannelse, kun overgået af Japan og Sydkorea. Norge og Sverige derimod ligger under såvel EU19-gennemsnittet og OECD-gennemsnittet på fuldførelse.

For det andet er det afgørende, at en SU-reform ikke har en social negativ slagside. Forskning fra blandt andet KORA påviser den positive effekt som forhøjelsen af SU'en ved SU-reformen i 1988 havde for unge fra socialt lavere kår. Den højere SU skabte mere lige adgang til uddannelse og mindskede frafaldet, og effekten på frafald var størst for studerende fra lavere sociale kår målt på forældrenes uddannelsesbaggrund. Og netop den sociale uddannelsesmobilitet var en af intentionerne med 1988-reformen.

Og vi ved fra undersøgelser fra Danmark og blandt andet Tyskland, at unge fra lavere sociale kår har en høj aversion mod at gældssætte sig for at tage en uddannelse. En forringelse af SU-systemet vil derfor slå hårdest igennem hos unge fra uddannelsesfremmede familier og vil risikere at cementere en social skævhed i uddannelsessystemet.

Error loading MacroEngine script (file: Aside.cshtml)
[X]