Politik

Gode takter i regeringens bevillingsudspil – med et antal ubekendte

Regeringen har i dag offentliggjort sit udspil til et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser. Akademikerne vurderer regeringens bevillingsudspil forsigtigt positivt, men med en understregning af, at Akademikernes endelige vurdering afhænger af en nærmere udfoldelse af de ubekendte, som præger udspillet.

Regeringen lægger op til en tredeling af bevillingerne med et grundtilskud på 20 pct., et aktivitetstilskud på 70 pct. samt et kvalitets- og resultattilskud på 10 pct., der fordeles i forhold til dimittendernes overgang til beskæftigelse og de studerendes gennemsnitlige studietid. I det omfang et universitet ikke opfylder resultatkravene, overføres de ubrugte midler til en kvalitetspulje.

Akademikerne ser gode takter i udspillet, men også bekymringspunkter. På den positive side synes der at være fundet en balance mellem de tre bevillingselementer, hvor den aktivitetsdrevne del af bevillingssystemet fortsat udgør den altovervejende største del, ligesom Akademikerne også hæfter sig ved, at udspillet indeholder en mindre tilskudsandel på resultatkrav end det nuværende bevillingssystem, hvilket nødvendigvis må betyde, at fremdriftsbøden udfases. Det er Akademikernes håb, at der hermed kan skabes større metodefrihed i forhold til institutionernes bestræbelser på at få de gennemsnitlige studietider bragt ned og dermed overflødiggøre fremdriftsreformen.

Det er endvidere positivt, at det nye grundtilskud vil kunne trække i retning af mere stabilitet i uddannelsesbevillingerne, ligesom et grundtilskud rent faktisk vil kunne skabe mulighed for et større rum for strategisk uddannelsesledelse.

Det trækker derimod i den negative retning, at udspillet de facto indfører dobbeltstyring i forhold til uddannelsernes beskæftigelse, idet dele af universiteternes uddannelsesøkonomi vil afhænge af dimittendernes overgang til beskæftigelse samtidig med, at universiteterne fortsat er underlagt dimensionering.

Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne, udtaler:

”Det er kun få uger siden regeringen sammen med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti aftalte en styringsreformen for universiteterne, hvor den politiske hensigt var at få ryddet op i dobbeltstyring og detailregulering af sektoren. Jeg ser bevillingsreformen som første lakmustest på, om man vitterligt ønsker at sætte politiske handling bag den fine hensigt. Det er åbenbart, at indførelse af resultattilskud på beskæftigelse vil give et styringsmæssigt overlap til dimensioneringsmodellen for universitetsuddannelserne,” siger Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne.

”Det store spørgsmål er fortsat, hvordan man sætter kvalitet på en formel til fordeling af uddannelsesmidler uden at risikere en Matthæus effekt, hvor dem der har, skal mere gives. Det spørgsmål giver regerings udspil ikke noget brugbart svar på. Derfor er mit råd til politikerne fortsat, at kvalitet bedst understøttes af stabile og forudsigelige uddannelsesbevillinger. Vil man understøtte kvalitet, skal man sørge for, at resultatdelen i et fremtidigt bevillingssystem bliver så lav som mulig,” siger Lars Qvistgaard.

Grundlæggende mener Akademikerne, at resultattilskud på beskæftigelse er et fejlskud, fordi det bidrager til en kontraproduktiv vilkårlighed i bevillingssystemet. Akademikerne er trods alt glad for, at man har lyttet til vores kritik af det urimelige i at sætte dimittenders beskæftigelsesgrad på samme niveau som erhvervsaktive, idet udspillet nu opererer med en usikkerhedsfaktor, som skal korrigere for dimittenders søgeledighed og større konjunkturfølsomhed, som påvirker dimittenders overgang til beskæftigelse. Men det er også her den djævelske detalje ligger, for det fremgår ikke, hvorledes en sådan usikkerhedsfaktor skal skrues sammen. Netop det forhold er helt afgørende for Akademikernes samlede vurdering af udspillet.


[X]