Politik

DØRS blinde øje på SU’s betydning for social mobilitet

DØRS har sat uddannelsesstøtte i de videregående uddannelser på som særligt tema i forårets rapport om dansk økonomi. Vismændene anbefaler, at SU’en på kandidatuddannelserne omlægges til lån. Akademikerne finder analyserne kritisable og mangelfulde; særligt det forhold, at DØRS i sine analyser og anbefalinger mangler et blik for konsekvenserne for den sociale mobilitet i uddannelserne.

”Danmark er verdensmester i social mobilitet. Det er ikke noget, vi er kommet til overnight. Det er vi, blandt andet fordi fremsynede politikere årtier tilbage indførte SU’en med den hensigt, at alle uanset socioøkonomisk baggrund skal kunne uddanne sig, så langt evner og motivation rækker. Det er en kæmpe styrke for samfundets sammenhængskraft, som udlandet med rette misunder os. Det skal vi ikke sætte over styr. Men det er netop dét, vismændene risikerer at bidrage til”, siger Akademikernes formand Lars Qvistgaard.

”Jeg savner, at vismændene har et regionalt perspektiv på SU’s betydning for den sociale mobilitet i uddannelserne. Vi ved, at andelen af kandidatstuderende med ufaglært og faglært forældrebaggrund er størst på de to regionale universiteter, Aalborg Universitet og Syddansk Universitet, samt de regionale universitetsudbud rundt i landet. Faktisk er det fra 41 pct. og helt op til 58 pct. af de kandidat-studerende, der her er mønsterbrydere. En forringelse af SU’en vil derfor risikere at have størst negativ effekt regionalt. Men også her har DØRS desværre et blindt øje”, siger Lars Qvistgaard.

På baggrund af data fra Chile, Sydafrika og Mexico – lande, der ikke kun geografisk ligger meget langt fra Danmark – forsøger vismændene at konkludere, at studielån og stipendier kommer ud på et. Akademikerne finder det uheldigt, at man konkluderer på så svag baggrund og med så vidtgående en anbefaling.

Akademikerne vil gerne rette vismændenes opmærksomhed på et tysk forskningsstudie fra 2015 (Anna J. Kroth). Det tyske forskningsstudie viser, at indførelse af moderat brugerbetaling (1.000 euro årligt) på videregående uddannelser i tyske delstater, betyder et fald på 6 procentpoint i den faktiske søgning blandt unge fra ikke-boglige hjem, svarende til fald i søgningen på 38.000 personer.

Vismændene sammenligner den danske uddannelsesstøtte med de øvrige nordiske lande, men kun for de studerende, der rent faktisk har valgt at uddanne sig under de givne vilkår, som de forskellige lande tilbyder. Akademikerne finder det mangelfuldt, at man i sammenligningen heller ikke har interesseret sig for frafald, også i forhold til de studerendes socioøkonomiske baggrunde.

Akademikerne vil her gerne rette vismændenes opmærksomhed på den norske Produktivitetskommissions rapport fra 2016 ”Ved et vendepunkt: Fra ressourceøkonomi til kundskabsøkonomi”. Her problematiser den norske produktivitetskommission, at gennemførelsen på de norske videregående uddannelser er for lav, ligesom andelen med en lang videregående uddannelse er for lav i forhold til andre sammenlignelige lande, herunder Danmark. Efterfølgende har Stortinget vedtaget en forbedring af det norske studiestøttesystem blandt andet med henblik på at forbed-re gennemførelsen og tilskynde flere til uddannelse.

”Jeg hæfter mig ved, at vismændene nævner, at lige adgang til uddannelse er vigtigt ud fra såvel et samfunds-økonomisk perspektiv som et politisk ønske om fairness. Og vismændene får også nævnt, at uddannelsesstøtte bidrager til, at vi som samfund kan gøre brug af den samle-de talentmasse. Men så meget desto mindre er det kritisabelt, at vismændene fuldstændigt negligerer, at en omlægning fra stipendie til studielån vil påvirke forskelligt alt efter unges sociale baggrund”, siger Lars Qvistgaard.

Endelig finder Akademikerne det ærgerligt, at vismændene alene vurderer niveauet for uddannelsesstøtten ud fra forvridninger i skattesystemet. Det giver ingenlunde et fyldestgørende billede. Der er simpelthen for mange relevante forhold, der er udeladt. Eksempelvis de gunstige virkninger på resten af økonomien, som øget uddannelsesniveau har for samfundets produktivitet og velstandsudvikling. Men også, at vi som samfund kan gøre gavn af den samlede talentmasse, og allervigtigst, at alle uanset socioøkonomisk baggrund kan realisere sine uddannelsesdrømme.

Akademikernes baggrundsnotat vedrørende DØR rapport om dansk økonomi foråret 2018

[X]