Politik

Bred politisk aftale om nyt komplekst bevillingssystem

Efter et længere forhandlingsforløb har regeringen indgået aftale med alle Folketingets øvrige partier om nyt bevillingssystem for universiteterne og de øvrige videregående uddannelser. Akademikerne vil gerne kvittere for, at det er lykkedes at lande en bred politisk aftale, der indeholder en række vigtige forbedringer i forhold til regeringens oprindelige udspil.

Det nye bevillingssystem bryder med styringslogikken i det nuværende taxametersystem, særligt i forhold til enkelthed. Og som noget nyt, får politikerne nu direkte indflydelse på anvendelsen af en andel af uddannelsesmidlerne.

”Det er flot, at det er lykkedes at lande en bred politisk aftale om et nyt bevillingssystem. Efter en årrække med reformer og reformjusteringer vil jeg gerne appellere til politikerne om nu at holde lidt igen, så universiteterne kan få arbejdsro til at gøre dét, samfundet forventer af dem. Nemlig at uddanne kandidater til højeste internationale niveau til gavn for erhvervsliv og samfundsinstitutioner,” siger Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne.

”Jeg er meget tilfreds med, at politikerne har sendt fremdriftsreformen i skammekrogen. Kravet om hurtigere færdiggørelse lever fortsat, men i en mere intelligent og mindre rigid form. Aftalen giver dog også panderynker, for er der noget, der presser kvaliteten på universitetsuddannelserne, så er det uforudsigelighed i bevillingerne. Derfor er jeg også glad for, at det trods alt er lykkedes at få nedjusteret resultattilskuddenes andel af de samlede bevillinger,” siger Lars Qvistgaard.

Adelsmærket for taxametersystemet er dets forudsigelighed og enkelthed. Kritikere har gennem årene peget på, at den simple kobling mellem studenterårsværk og tilskud har skabt incitament til øgede optag uden blik for dimittendernes beskæftigelsesmuligheder. Det er i lyset af den kritik, at dimensionering blev indført for universitetsuddannelserne.

Men med det nye bevillingssystem må Akademikerne konstatere, at politikerne har besluttet sig for at gå endnu videre. Dimensionering får følge af resultattilskud på beskæftigelse ligesom institutionerne reelt blive økonomisk straffet, hvis aktivitetsniveauet forbliver uændret i forhold til i dag. Det må derfor forventes, at vi fremover vil se faldende optag og nok også færre nye uddannelser på universiteterne.

Når bevillingsreformen træder i kraft 1. januar 2019, vil universiteternes samlede uddannelsesbevillinger afhænge af mange faktorer: Antal beståede studenterårsværk, graden af opfyldelse af de strategiske rammekontrakter, resultat af studenter- og dimittendundersøgelser samt eventuelt undervisersurveys, dimittendernes overgang til beskæftigelse samt de studerendes færdiggørelsestid på henholdsvis bachelor- og kandidatniveau.

Derudover vil der ske en genfastsættelse af grundtilskuddet hver fjerde år, og her vil der inden for en udsvingsmargin på +/- 15 pct. over perioden blive taget hensyn til, hvorvidt der er sket markante ændringer i institutionens samlede uddannelsesaktivitet. Netop denne del af aftalen finder Akademikerne afgørende, fordi en automatisk fortsættelse af grundtilskuddet ville risikere at fastlåse en væsentlig del af institutionernes uddannelsesøkonomi med baggrund i historiske tal. Et problem vi i dag ser med fordelingen af basismidler til forskning.  

Endelig vil der være midler, som politikerne kan prioritere til kvalitetsinitiativer og øget kapacitetsopbygning på udvalgte uddannelsesområder. Disse midler kommer fra ikke-udmøntede midler fra resultattilskuddene samt ikke-udmøntede midler ved genfastsættelsen af grundtilskuddet.

Kompleksiteten i det nye bevillingssystem er åbenbar. Derfor hæfter Akademikerne sig også ved, at det nye bevillingssystem skal evalueres i 2023. Blandt andet skal udviklingen i uddannelsesaktiviteten afdækkes på de forskellige hovedområder og institutioner.

”Jeg håber, at vi med det nye bevillingssystem nu igen får sat hensynet til kvalitet over hensynet til hastighed. Vi har igennem de senere år blandt andet set, hvorledes fagligheden i kandidatspecialet er blevet presset af fremdriftskrav, hurtigbonus og generelle sparekrav. Vi vil fra Akademikernes side opfordre til, at en kommende evaluering også vil se på, hvorvidt den politiske intention med bevillingssystemet, om at understøtte kvalitet på uddannelserne, bliver opfyldt,” slutter Lars Qvistgaard.

[X]