Politik

Bacheloruddannelser: Historien om hønen og ægget

DEBAT: Bacheloruddannelsen må ikke blive et afsmidningsniveau. Det kan kun gøres ved fortsat at fastholde bachelorers retskrav på at læse videre på kandidaten. Akademikernes foreslår elastik i retskravet på et antal år.

Debatindlæg af Finn R. Larsen, formand for Akademikerne. Bragt på Altinget.dk den 11. juni 2014.

Bacheloruddannelsen må ikke blive et afsmidningsniveau. Det kan kun gøres ved fortsat at fastholde bachelorers retskrav på at læse videre på kandidaten. Akademikernes foreslår elastik i retskravet på et antal år.

Regeringens Kvalitetsudvalg er kommet med et bud på, hvorledes uni-versitetsuddannelserne bør indrettes fremover. Her hos Akademikerne kan vi følge anbefalingerne et langt stykke af vejen, for vi er enige i, at der er behov for at tænke nyt i de videregående uddannelser.

Kvalitetsudvalget foreslår, at bacheloruddannelsen skal styrkes og flere skal finde ud på arbejdsmarkedet i stedet for at fortsætte på kandidat-uddannelsen. Det lyder umiddelbart fornuftigt, men det er også her ud-fordringen ligger.

For bacheloruddannelser og bachelorarbejdsmarked er lidt som hønen og ægget. Hvad kommer først? Er det bachelorerne der skal ud og skabe deres egen efterspørgsel. Eller skal vi først uddanne bachelorer, når der er et arbejdsmarked, der efterspørger denne type arbejdskraft?

Netop den problemstilling går Kvalitetsudvalget let og elegant hen over. Deltager man i debatten om universiteternes bacheloruddannelser vil man vide, at visse aktører på den uddannelsespolitiske scene ønsker at overbevise om, at der skam er et arbejdsmarked for de bachelorer, der frivilligt - eller ufrivilligt - ikke læser videre på kandidaten.

Tvivlsomt arbejdsmarked for bachelorer

Tænketanken DEA fremlagde en analyse sidste år, der viste, at over hver femte af bachelorerne ernærer sig ved ufaglært arbejde, ligesom bache-lorerne er mere tilbøjelige til at være uden beskæftigelse end kandidat-uddannede. Hvor hovedparten af kandidaterne er beskæftiget med ”ar-bejde, der forudsætter viden på højeste niveau”, gælder det kun for lidt over en tredjedel af bachelorerne. Tallene er altså ikke overbevisende, tværtimod. Problemet er, at et bachelorarbejdsmarked er ønsketænk-ning, i hvert fald for nærværende.

Derfor er det også helt afgørende for Akademikernes støtte til Kvalitets-udvalgets strukturforslag, at bacheloruddannelsen ikke bliver et afsmid-ningsniveau, men et afstigningsniveau. Det kan vi kun gøre, ved fortsat at fastholde bachelorers retskrav på at kunne læse videre på kandidaten i en eller anden form. For hvis vi afskaffer retskravet overnight er risikoen, at bachelorerne bliver set som halvfærdige med prædikatet ”vejet og fundet for let”. Og det vil bestemt ikke gøre det nemmere for bachelorerne.

Vi har derfor foreslået, at der laves elastik i retskravet i et givent antal år efter bacheloruddannelsen. For den usmidige regel i dag fastholder bachelorer, der ellers kunne have lyst til at få noget erhvervserfaring inden fortsættelsen på kandidaten. Erhvervserfaring der vil kunne bi-bringe den studerende relevant viden og refleksion i forhold til uddan-nelsen.

”One size fits all… not”

I det hele taget er det afgørende for Akademikernes støtte, at en struk-turreform respekterer uddannelsesområdernes forskellighed ved at være åben overfor en flerhed af strukturmodeller.

På ingeniørområdet er der fx både en professionsbachelor (diplominge-niør) og bachelor-kandidatuddannelse (civilingeniør). De to bachelorud-dannelser tiltrækker forskellige typer studerende samtidig med at fleksi-biliteten i uddannelsesmodellen sikrer, at de studerende ikke fastlåses i deres uddannelsesvalg. Viser det sig, at civilingeniøruddannelsen alligevel er for teoretisk, kan den studerende få merit over på den mere an-vendelsesorienterede og praksisnære diplomingeniør. Og studerende på diplomingeniøruddannelsen, der har fået mod på mere uddannelse, kan vælge særlige overbygningsforberedende valgmoduler, der kvalificerer til kandidatoverbygningen.

Endelig foreslår Akademikerne, at universiteterne langt tidligere i studie-forløbet identificerer frafaldstruede studerende, der fagligt og tempera-mentsmæssigt bedre vil kunne udfolde deres potentiale på en mere an-vendelsesorienteret videregående uddannelse. Det skal være institutio-nens ansvar at vejlede disse studerende over på en anden videregående uddannelse, også hvor denne uddannelse udbydes på en anden instituti-on. Det kunne her overvejes via taxametersystemet at skabe incitament til meritsamarbejde mellem de videregående uddannelsesinstitutioner om afgivelse og medtagelse af studerende.

[X]