Politik

Alle unge fortjener en oplyst SU-debat

En undersøgelse af SU-systemet må ikke føre til, at vi går væk fra et system med høj social mobilitet og høj gennemførselsrate.

I Danmark har vi et SU-system, der giver flere mulighed for at tage en uddannelse, både erhvervsuddannelser, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.

Regeringen har netop nedsat en ekspertgruppe, der skal undersøge indretningen af systemet og komme med forslag til ændringer.

"Det er som regel en fin idé at se på forbedringspotentialer, og det er derfor også fint at nedsætte denne ekspertgruppe. Særligt læger jeg mærke til, at de skal medregne effekter på social mobilitet, som man tidligere har overset, hvilket er rigtigt positivt", siger Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne.

Af gruppens kommissorium fremgår det konkret, at gruppen skal se på størrelsen af SU-stipendiet og lånemuligheder.

"I Danmark har vi et system med en højere studiestøtte end i mange andre lande. Til gengæld har vi også et system, hvor gennemførslen er høj, og hvor vi i høj grad formår at give mulighed for, at unge fra ikke-akademiske hjem kan tage en akademisk uddannelse, hvis det er det, de ønsker. Det er vigtigt, at vi ikke sætter dette over styr", siger Lars Qvistgaard.

[X]