Politik

Akademikernes høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (Målretning af SVU til videregående uddannelse)

Akademikerne har fra Styrelsen for Videregående Uddannelser modtaget udkast til forslag til lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) i høring. Akademikerne har haft forslaget til høring i medlemsorganisationerne og har på den baggrund følgende bemærkninger:

Hvis det foreliggende lovforslag bliver vedtaget, betyder det, at personer med en
professionsbachelor-, bachelor- eller kandidatuddannelse ikke længere vil kunne
modtage SVU til videregående uddannelser. Det vil forringe efter- og
videreuddannelsesmulighederne for en del højtuddannede medarbejdere både i den
offentlige og i den private sektor. I sidste ende kan det forringe innovationen
og kreativiteten på de arbejdspladser, hvor de højtuddannede medarbejdere ikke
får fornyet deres kompetencer. Akademikerne skal stærkt beklage, hvis
lovforslaget vedtages og dermed bidrager til en sådan udvikling.

Loven om Statens Voksenuddannelsesstøtte var en del af voksenuddannelsesreformen fra 2001. Loven har til bl.a. til formål at sikre, at voksne har adgang til at lære nyt og
udvikle deres kompetencer hele livet - et formål, som også omfatter
akademikerne. SVU har således hidtil øget mulighederne for at også de
højtuddannede har kunnet deltage i efter- og videreuddannelse, idet denne
ydelse ofte har fungeret som refusion til arbejdsgiveren og har dækker en del
af medarbejderens løn, mens vedkommende udvikler sine kompetencer.


Med den foreslående lovændring fratages personer med en videregående uddannelse på bachelorniveau og derover en væsentlig mulighed for at komme på efter- og videreuddannelse fremover. Det svækker ikke alene de højtuddannedes, herunder akademikernes, kompetenceudvikling, det svækker også konkrete virksomheders, organisationers og institutioners strategiske kompetenceudvikling, der har til formål at sikre
høj kvalitet i produkter og ydelser udviklet og leveret af højtuddannede
medarbejdere med ajourførte kompetencer.

Der er aktuelt intet belæg for at antage, at arbejdsgiverne fremover blot vil dække denne
ekstra udgift, og det betyder, at en gruppe af akademikere og andre
højtuddannede i fremtiden vil være mindre tilbøjelige til at efteruddanne sig.
Akademikerne ser således lovforslaget som et skridt i stik modsat retning af,
hvad der er ønskeligt, nemlig at den danske arbejdsstyrke som helhed fastholder
og øger sit kompetenceniveau.  

Akademikerne finder det meget besynderligt, at en regering, som lægger stor vægt på uddannelse, nu i den grad sender et signal om, at medarbejdere, der har en uddannelse på
bachelorniveau eller derover, ikke har brug for at vedligeholde og udvikle
deres kompetencer.


I 2012 var der tale om, at ca. 11.000 medarbejdere med en uddannelse på professionsbachelor-, bachelor- og kandidatniveau eller derover benyttede sig af muligheden for at få SVU til efter- og videreuddannelse, og denne gruppe udgjorde 64 pct. af alle SVU-modtagere det år. Ses der tilsvarende på gruppen af akademikere, herunder
de akademiske bachelorer, så var der tale om ca. 2.000 medarbejdere, som udgjorde
ca. 11 pct. af samtlige modtagere af SVU i 2012. Der er desværre grund til at
antage, at et tilsvarende antal af højtuddannede medarbejdere, som planlægger
efter- og videreuddannelse i de kommende år, vil have svært ved at finde finansieringen
til det.

Med den hastige udvikling og forandring i kompetencekrav, som vi oplever på både offentlige og private arbejdspladser, har også de højtuddannede i den grad brug for at
udvikle deres kompetencer gennem hele arbejdslivet. Behovet for livslang
kompetenceudvikling understreges af, at der i stigende grad er en forventning
om, at de højtuddannede bliver længere på arbejdsmarkedet end tidligere.

Lovforslaget er således udtryk for en forældet opfattelse af, at de højtuddannede ikke har brug for mere uddannelse end deres oprindelige grunduddannelse, og at de, hvis det alligevel skulle være tilfældet, så kan egne med, at deres arbejdsgiver dækker udgifterne
hertil. Med en effektuering af dette lovforslag risikerer vi, at der efter en
årrække vil være en gruppe af professionsbachelor-, bachelor- og kandidatuddannede
som ikke i tilstrækkelig grad har fornyet deres kompetencer og derfor ikke
matcher behovene på arbejdsmarkedet. Det er en udvikling i den helt forkerte
retning.

Akademikerne skal således anbefale, at lovforslaget ikke vedtages.

[X]