Politik

Akademikerne: Kvalitet er et fælles ansvar

DEBAT: Kvaliteten i uddannelserne starter ved den status, som ledelserne på universiteterne giver undervisningen. Det skriver formand for Akademikerne, Finn R. Larsen, som også opfordrer politikerne, underviserne og de studerende til at tage ansvar. Debatindlægget er bragt i Altinget den 24. november 2014.

Uddannelseskvalitet er godt. God uddannelseskvalitet endnu bedre. Det er alle enige om. Det vanskelige ved kvalitet er blot, at vi tillægger det vidt forskelligt indhold. Og kvalitet som begreb bliver ikke mere håndterbar af reelt at være et delt ansvar mellem universitetsledelser, undervisere, studerende og politikerne.

Engagement giver undervisningskvalitet
Kvalitetsudvalget har sat universiteternes uddannelser under sin lup. Udvalgets kvalitetsdom offentliggøres i denne uge, men med skelen til udvalgets første delrapport, er det forventeligt, at uddannelsernes relevans bliver en central kvalitetsparameter. Givet er det, at udvalgets definition af kvalitet vil afgøre, hvorledes uddannelserne bliver vurderet.

For mig at se starter kvaliteten af uddannelserne med den status, som ledelserne på universiteterne tildeler undervisningen. Når man som yngre videnskabelig medarbejder erfarer, at det er forskningsmeritterne, der er bestemmende for en fastansættelse og med tiden måske et professorat, ja så bliver undervisningen sekundær. Noget der tager tid fra det egentlige, underforstået forskningen. Engagement er grundlaget for god undervisningskvalitet, men i dag sker dette oftest på trods. Det har ledelsen et afgørende ansvar for at få rettet op på.

Idealet harmonerer ikke med realiteten
Og trods universitetslovens klarhed om, at universiteterne skal sikre sammenhæng og ligeværdighed mellem forskning og uddannelse, står idealet ikke altid mål med realiteten. Et symptom på ubalancen er, at forskerstillingen postdoc siden 2007 har afløst forsker- og underviserstillingen adjunkt, som gængs start på en universitetskarriere.

Men heller ikke politikerne kan løbe fra deres ansvar. En væsentlig årsag til de mange postdoc og få adjunkter skal findes i balancen mellem universiteternes basismidler og de eksterne forskningsmidler.

Når instituttets økonomi afhænger af eksterne forskningsmidler, vil de fremmeste blandt forskerne bruge tid på at hjemtage eksterne midler og mindre på undervisning. Konsekvensen er, at forskningen dekobles uddannelserne og forskningsbaseringen gradbøjes. Det er politikernes ansvar at få hævet basismidlernes andel på finansloven.

Kræver dedikeret arbejdsindsats
Og så er der de studerendes ansvar. At være studerende på en universitetsuddannelse kræver en dedikeret arbejdsindsats, motivation og selvstændighed. Man får ikke en uddannelse, man tager en uddannelse.

Med de senere års rekordhøje optag, er en større heterogenitet blandt de studerendes faglighed og motivation blevet et vilkår. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har i en evaluering af ECTS-systemet identificeret to undervisertilgange i forhold til de studerende: Den ambitiøse tilgang og den omsorgsfulde tilgang. Disse to undervisertilgange har meget forskellige forventninger til hvilke krav, man med rimelighed bør kunne stille til de studerende.

Og netop taxametersystemets simple sammenhæng mellem bestået eksamen (STÅ) og bevilling skaber risiko for kvalitets- og niveauglidning på uddannelserne. Det ligger i baghovedet hos underviserne, at antallet af faste stillinger afhænger af STÅ-produktionen. Et nyt bevillingssystem bør fortsat være forudsigeligt og gennemsigtigt, men samtidig skabe tilskyndelse til fokus på kvalitet, for eksempel med kvalitetskomponenter som studieintensitet og forskerdækning.

[X]