Politik

Aftale betyder mindre fleksibelt uddannelsessystem

Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne indgået aftale om at begrænse mulighederne for at tage en ny videregående uddannelse. Provenuet skal bruges til at finansiere en manko på 300 mio. kr. i dagpengeaftalen fra 2015. Akademikerne finder det hovedrystende, at finansieringen skal findes ved at forringe adgangen til ny uddannelse, der kan give nye kompetencer og forbedrer jobmulighederne.

”Med aftalen, frygter jeg, at bachelorstuderende, der overvejer at skifte uddannelsesspor tvinges til at droppe ud, også selv om de måske kun mangler ganske få ECTS-point i at kunne færdiggøre deres bachelorgrad. Det er dårligt samfundsøkonomi, at studerende tvinges til at spekulere på den måde, hvis de har ønske om at vælge anden uddannelse”, siger Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne.   
 
”Aftalen indfører reelt brugerbetaling i de ordinære uddannelser. Det er den helt forkerte vej at gå. Uddannelse er nøglen til vækst og velfærd. Vi har som samfund brug for at skabe gode og fleksible uddannelsesmuligheder, ikke at forringe dem. Vi er i Akademikerne på linje med FTF i kritikken af, at aftalen er perspektivløs og skadelig i forhold til at sikre samfundets behov for en veluddannet arbejdsstyrke.”

Aftalen betyder, at der fremadrettet ikke længere vil være mulighed for at afslutte mere end én videregående uddannelse på samme niveau. Der vil fortsat være mulighed for at videreuddanne sig på højere niveau. Stramningen er beregnet til at indbringe statskassen 435 mio. kr. årligt, når den er fuldt indfaset. Tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at der i dag er ca. 2.500 personer, der årligt begynder på en ny videregående uddannelse på samme eller under niveau med tidligere gennemført uddannelse.

[X]