Politik

AC's positionspapir vedr. professionsmaster

AC er kritisk overfor en parallel og konkurrende søjleopbygning i det videregående uddannelsessystem:

Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at foretage en undersøgelse af behovet og relevansen af at udvikle professionsmasteruddannelser som en ny gradstype på niveau 7 (kandidatniveau) i den danske kvalifikationsramme. Professionsmasteruddannelserne skal i givet fald udbydes af professionshøjskolerne.

Som en del af undersøgelsen vil EVA kontakte AC og andre centrale interessenter om vurderingen af behovet og relevans mv. Endvidere vil EVA foretage en desk research på relevante interessenter og aktørers positionspapirer vedr. professionsmasteruddannelser. AC har til det formål udarbejdet dette positionspapir vedr. professionsmasteruddannelser.

 

AC lægger stor vægt på, at professionsbachelorerne får videreuddannelsesmuligheder på linje med andre bachelorer. Men det er AC's vurdering, at løsningen af professionsbachelorernes efteruddannelsesbehov ikke kan isoleres til spørgsmålet om, at etablere en ny uddannelsestype som professionsmasteruddannelser i den videregående uddannelsesstruktur.

 

Jf. den danske kvalifikationsramme, eksisterer der to forskellige kompetencegivende videreuddannelsesmuligheder for professionsbachelorer, nemlig universiteternes masteruddannelser og de særlige kandidatuddannelser. De sidstnævnte er primært udviklet med henblik på at tilgodese et videreuddannelsesbehov hos de store professionsbacheloruddannelser, dvs. sygeplejeske-, pædagog- og læreruddannelserne.

 

AC er derfor heller ikke enig i den underliggende præmis bag forslaget om, at udvikling af professionsmasteruddannelser er den eneste måde at afhjælpe behovet for videreuddannelsesmuligheder for professionsbachelorer på master/kandidatniveau.

 

Marked for professionsmasteruddannelser?
AC er derudover tøvende overfor, hvorvidt der reelt er et marked for professionsmasteruddannelser. De generelle erfaringer fra universiteternes masteruddannelser viser, at studerende med en professionsbacheloruddannelse udgør en stor deltagergruppe på flere af uddannelserne.

 

Et konkret eksempel er masteruddannelsen i offentlig ledelse, som udbydes af Syddansk Universitet og Aarhus Universitet. Her viser en status på optaget i foråret 2011 og efteråret 2011, at knap halvdelen - 48 pct. - af de studerende har en professionsbachelor- eller diplombaggrund.

 

Mange af disse studerende angiver ønsket om at få en decideret universitetsuddannelse som motiv for at have søgt ind på en master. Man må antage, at dette motiv fortsat vil være tungtvejende blandt professionsbachelorers videreuddannelsesønsker, også selvom der udvikles nye professionsmasteruddannelser som alternativ til universiteternes masteruddannelser.

 

Barrierer skal afhjælpes
Det er AC's vurdering, at det mangelfulde videreuddannelsesudbud for professionsbachelorer er konsekvens af en generel ringe tradition for samarbejde mellem universiteter og professionshøjskoler om udvikling af masteruddannelser.

 

Ligeledes skal AC pege på brugerbetalingen på suppleringsforløb som en afgørende barriere for professionsbachelorers mulighed for videreuddannelse på kandidatniveau.

 

Dette er to væsentlige barrierer for professionsbachelorers videreuddannelsesmuligheder. Men det er barrierer, der kan afhjælpes, såfremt der er fornøden politisk vilje til at ændre tingenes tilstand.

 

For eksempel vil en fælles udvikling af nye masteruddannelser for professionsbachelorer mellem universiteter og professionshøjskoler kunne få et tiltrængt løft, hvis der blev afsat en særlig pulje til et sådant udviklingssamarbejde. Som et led i et sådant udviklingssamarbejde, ville det være naturligt, at der blev igangsat samfinansierede ph.d.-projekter mellem universiteter og professionshøjskoler.

 

Endvidere skal AC opfordre til, at man fra politisk side anerkender, at brugerbetaling på 15.000 kr. på suppleringsforløb har en stærk efterspørgselshæmmende effekt, hvorfor man hurtigst muligt bør indplacere suppleringsuddannelserne som en del af det ordinære uddannelsessystem.

 

Principielle problemstillinger
AC ser en række principielle problemer ved at udvikle og lancere professionsmasteruddannelsen som en ny type uddannelse i det danske videregående uddannelsessystem. I og med at professionsmasteruddannelsen i givet fald vil blive indplaceret på niveau 7 i den danske kvalifikationsramme, vil uddannelsen være forskningsbaseret. Det vil betyde, at professionshøjskolerne som noget nyt vil skulle opbygge og udvikle særlige forskningsmiljøer omkring de nye professionsmasteruddannelser.

 

AC har tidligere foreslået, at der nedsættes en uddannelseskommission, der mere systematisk skal analysere det samlede område for videregående uddannelser, og udarbejde konkrete anbefalinger til et mere sammenhængende og fleksibelt uddannelsessystem, der matcher de aktuelle og fremadrettede udfordringer omkring samfundets kompetencebehov.

 

Denne opfordring vil AC gerne gentage som et konstruktivt modsvar på en parallel og konkurrerende søjletænkning, der ikke synes at være i hverken de studerendes eller samfundets interesse.

[X]