Politik

Vi har brug for investeringer i fremtiden

”Der er grund til at glæde sig over, at det går godt for dansk økonomi, men det er jo netop i de gode tider, at man skal tænke over at investere noget af overskuddet i fremtiden. Jeg har der-for meget svært ved at forstå, at regeringen ikke benytter lejligheden til en bred genopretning af bevillingerne til uddannelse og forskning,” siger Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne.

Den gode historie i regeringens finanslovsforslag er, at der er et vist overskud i dansk økonomi – det giver mulighed for at investere i fremtiden og rulle nogle af de senere års besparelser tilbage. Den mindre gode historie er, at det vælger regeringen med dagens finanslovsforslag ikke at gøre. Der er ellers gode argumenter for at anvende det aktuelle overskud til fx at aflyse omprioriteringsbidraget og grønthøsteren på uddannelserne frem for at fortsætte regeringens visionsløse sparepolitik både på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Vi har ikke brug for ringere, men for bedre uddannelser, så vi også fremover har dygtige og veluddannede generationer af unge, som kan gøre danske virksomheder konkurrencedygtige på et globalt marked for videnstunge produkter og serviceydelser.

”Der er heldigvis også nogle gode takter i regeringens forslag, fx en række erhvervsrettede initiativer, men jeg ser dog frem til en mere præcis udmøntning af de penge, som regeringen foreslår afsat til strategier og handleplaner omkring digitalisering, iværksætteri, deleøkonomi, cirkulær økonomi og life science. Hvorfor venter vi stadig på strategier på disse områder?” spørger Lars Qvistgaard. ”Hvis regeringen mangler ideer til initiativer, så bidrager Akademikerne gerne”.

Der er brug for fuld genopretning af forskningsmidlerne

Det er positivt, at regeringen nu tager et første skridt i den rigtige retning og afsætter ca. 400 mio. kr. i ekstra statslige forskningsmidler set i forhold til besparelserne i 2016 og 2017. Men skridtet kunne bestemt have været større, idet det kun lige akkurat bringer de offentlige forskningsinvesteringer op på 1,0 pct. af BNP. Akademikerne foreslår, at ambitionsniveauet øges, så der afsættes op til 1,5 pct. frem mod 2025, for selvom vi står internationalt stærkt som forskningsnation, risikerer vi at tabe momentum, hvis vi ikke stiler højere end nu. Det er dog også positivt, at der nu afsættes ekstra basisforskningsmidler til nogle af de universiteter, som har lidt mest under de seneste års besparelser, i alt afsættes der 50 mio. kr. i 2018 og 75 mio. kr. i 2019-2020 til deling mellem AAU, ITU og CBS. Det kan dog undre, at regeringen ikke har fundet plads til RUC blandt de universiteter, som har brug for en håndsrækning.

Statslige flytninger kræver kompensation for tab af produktivitet og kompetence

Flytningerne af de statslige institutioner er fortsat i gang, og udover den planlagte flytning af SKAT’s enheder, så bebudes der i finanslovsforslaget også en ny runde i 2018. Foreløbig er der kun afsat 150 mio. kr., og der tages først stilling til yderligere finansiering, når planen for de konkrete flytninger er klar.  Der er allerede en lang række ufinansierede udgifter, som skal tages af de ordinære budgetter på de enkelte ministerområder, og derudover har udflytningerne betydet et produktivitets- og kompetencetab i de berørte institutioner.

 

[X]