Politik

Vær med til at forny den offentlige sektor - Tilmeld dig et af de fem arrangementer rundt om i landet

Hvor skal der forbedres? Det spørgsmål vil blive stillet mange gange i de kommende måneder, når alle 800.000 offentlige ansatte opfordres til at arbejde sammen om at forny den offentlige sektor.

ac

Er du topleder, leder eller medarbejder i den offentlige sektor, har du nu mulighed for at komme med dine ideer til, hvordan den offentlige sektor skal fornys for at blive bedre. For at sætte kul på fornyelsen afholder regeringen, Regionerne, KL, Akademikerne, FTF og OAO nemlig fem fælles inspirationsarrangementer, hvor du er inviteret.

Tilmelding til arrangementerne på www.modernisering.nu/7-principper

Du kan også finde inspiration til en fornyelsesindsats lokalt på arbejdspladsen i den "startpakke", som alle offentlige arbejdspladser netop har fået tilsendt.

Begge initiativer er en udløber af den aftale som parterne på det offentlige arbejdsmarked indgik i sommers om sammen at modernisere den offentlige sektor. Her blev der bl.a. fastlagt syv principper for samarbejde og styring.   

Ingrid Stage, næstformand i Akademikerne, udtaler:

"Det allervigtigste for denne tillidsreform er, at den kommer til at leve lokalt. De syv principper skal omsættes til kød og blod ude på de lokale arbejdspladser, hvor man kan gøre en forskel. Og det kræver, at både medarbejdere og ledere tager reformen til sig. Så vores inspirationsmøder er selvfølgelig også et forsøg på at skabe opmærksomhed omkring reformen lokalt"

Læs: Invitation til inspirationsarrangementer foråret 2014 (pdf)

Læs også: Startpakken (pdf)

Læs også: Følgebrev til ministre om startpakken (pdf)

Læs også: Center for Offentlig Innovation (pdf)

Læs også: 7 principper for samarbejde mellem parterne på det offentlige arbejdsmarked om modernisering (pdf)

[X]