Politik

Urealistiske dommedagsbasuner fra Danmarks Vækstråd

Danmarks Vækstråd vælger at tegne et urealistisk og misvisende billede af de samfundsøkonomiske konsekvenser af DREAM-gruppens fremskrivning af udbud og efterspørgslen efter arbejdskraft i 2025.

Ny rapport fra Danmarks Vækstråd fremhæver, at et fremtidigt mismatch på arbejdsmarkedet risikerer at koste samfundet 85 mia. kr. i tabt BNP. Dette på trods af, at både international forskning og Finansministeriets beregningsmodeller på baggrund af samme fremskrivning kommer frem til en samfundsøkonomisk gevinst på knap 10 mia. kr.

Danmarks Vækstråds dommedagsprofeti er baseret på en useriøs antagelse om, at dansk økonomi er overordentlig ringe til at omstille sig i en situation med mangel på forskellige typer uddannet arbejdskraft. Men dette er jo netop urealistisk i en åben økonomi som den danske, som tilmed har et højt uddannelsesniveau, og som fremskrivningen fra DREAM forventer, vil stige yderligere.

Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne, er uforstående over for Danmarks Væksttråds fremturen:
 
”Det er ærgerligt, at Danmarks Vækstråd vælger at skabe en brændende platform på så useriøst et grundlag, tilsyneladende for at få opmærksomhed om sin nye rapport. Det er trist, at vi nu skal til at diskutere dubiøs talbehandling i stedet for at have en god og saglig diskussion af de mange anbefalinger, der ligger i rapporten fra Danmarks Vækstråd. Akademikerne bidrager gerne til en redelig diskussion af, hvordan vi bedst løfter væksten og produktiviteten i Danmark”, siger Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne.  

”Danmark får i fremtiden en langt mere veluddannet arbejdsstyrke. Det er den rigtige vej at gå. Nu skal der fokus på at få gjort brug af de højtuddannede i flere private virksomheder, for dermed kan vi øge væksten og den samlede produktivitet i Danmark betydeligt”, siger Lars Qvistgaard.  

”DREAM’s analyse tegner et billede af et arbejdsmarked i 2025, der er meget tæt på at kunne karakteriseres som i balance. I fremskrivningen forventes et samlet mismatch mellem uddannelse og arbejdsmarked på 110.000 personer i 2025. Ud af en samlet arbejdsstyrke på ca. 3 mio. må det anses som en overkommelig udfordring for det danske arbejdsmarked, der historisk har vist sig overordentlig dygtigt til at tilpasse sig”, siger Lars Qvistgaard, og tilføjer: ”Dog må jeg konstatere, at uddannelsesloftet, der forringer mulighederne for at tage en ny uddannelse samt begrænsningerne for kompetenceudvikling i beskæftigelsessystemet, desværre trækker i den forkerte retning, og gør arbejdsmarkedet mindre omstillingsparat.”

DREAM fremskrivningen forudsiger, at der i 2025 vil være for mange højtuddannede og for få faglærte i forhold til, hvad virksomhederne til den tid har brug for. Men Lars Qvistgaard er ikke bekymret for den akademiske del af arbejdsmarkedet.

”For det første kan vi se, at DREAM overvurderer udbuddet af akademikere, fordi man ikke har taget højde for, at der i 2015 blev indført dimensionering af en række uddannelser. For det andet ser vi, at de unge i stigende grad søger over mod studier med gode beskæftigelsesmuligheder. Fx er optaget siden 2010 på de teknisk- og naturvidenskabelige uddannelser vokset med 50 pct., men kun 5 pct. på humaniora. Og for det tredje viser erfaringerne, at efterspørgslen efter akademikere hurtigt tilpasser sig selv store stigninger i udbuddet. Over de sidste 20 år er det årlige antal af nyuddannede kandidater fordoblet, og i samme periode er ledigheden for akademikerne halveret, og de relative lønninger uforandret. Da vi ikke ser noget, der giver anledning til at tro, at denne tilpasningsevne skulle ophøre i fremtiden, mener jeg, at der nok skal blive brug for de akademikere vi uddanner”, siger Lars Qvistgaard.

”Vi bør til gengæld som samfund blive bedre til at sørge for, at flere ufaglærte får en faglært uddannelse, da væksten er afhængig af, at virksomhederne både kan få den faglærte og højtuddannede arbejdskraft, de har brug for”, siger Lars Qvistgaard.

Mere om baggrunden for Akademikernes kritik af rapporten fra Danmarks Vækstråd
I baggrundsrapporten fra DREAM er lavet en række beregninger af situationer for, hvordan økonomien kan tilpasse sig. Et centralt scenarie her er en beregning, der forudsætter en omstilling svarende til de antagelser, der findes i den internationale forskning, og som Finansministeriet anvender i deres beregninger. I denne beregning vil det stigende uddannelsesniveau føre til en samfundsøkonomisk gevinst på knap 10 mia. kr. Akademikerne er derfor uforstående overfor, at Danmarks Vækstråd vælger at kommunikere resultatet af det ekstremscenarie, der baserer sig på, at folk kun kan varetage lige præcis det job, som de er uddannet til. Dette er uendeligt langt fra virkeligheden.

Endvidere bygger beregningerne på et lukket arbejdsmarked, hvor der ikke kan rekrutteres internationalt, hvilket jo sker i praksis og vil styrke økonomiens omstillingsevne.

Fremskrivningen overvurderer udbuddet af kandidater i 2025
På udbudssiden, er fremskrivningen baseret på udviklingen i uddannelsesoptaget i perioden 2008 – 2013, hvorfor det antages, at denne udvikling vil fortsætte frem mod 2025. Det er her vigtigt at huske på, at 2008 – 2013 var karakteriseret ved at være påvirket af finanskrisen, hvor det var svært for unge at få et job. Derfor søgte flere unge end normalt ind på de videregående uddannelser og på universiteterne i særdeleshed.

Fra 2014 stagnerer optaget på universiteterne, hvilket ikke indgår i fremskrivningen, ligesom vi i de senere års optag har set en kraftig stigning i søgningen til de teknisk– og naturvidenskabelige uddannelser. Det tyder således på, at de unge responderer fint på arbejdsmarkedets kompetencebehov. Fremskrivningen tager heller ikke højde for indførelse af dimensionering af universitetsuddannelserne fra 2015. Samlet betyder det, at fremskrivningen overvurderer udbuddet af kandidater i 2025.

Efterspørgselssiden præget af stor usikkerhed
Udviklingen på efterspørgselssiden er behæftet med betydelig større usikkerhed, særligt i den nuværende situation, hvor ikke mindst digitalisering og teknologisk udvikling i de kommende år forventes at påvirke arbejdsmarkedets efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft på en måde, vi endnu kun kan skimte konturerne af.

Akademikerne skal i den forbindelse bemærke, at ser vi de samme 10 år tilbage, som analysen forsøger at kigge frem, så var smartphonen ikke opfundet for 10 år siden. Det er godt at have dette eksempel for øje, før man for håndfast konkluderer, hvilke fagligheder, vi få bruge for om 10 år. Det kræver en enorm ydmyghed at kaste sig ud i at spå om fremtidens behov om 10 år. En ydmyghed Akademikerne ikke genfinder i Danmarks Vækstråds brug af DREAM’s fremskrivning.

Læs analysenotat der uddyber Akademikernes kritik

[X]